Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Tyskland foran valgkampen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland foran valgkampen.
støtter slike kandidater, som med raad og daad vil træ ind
for handelens og industriens, for den mobile kapitals, inter
esser _ ellers spør det ikke efter politisk standpunkt. Slik
heter det. Men det er klart, at ingen av «finansreformen»s
partier kan gjøre regning paa Hansaforbundets støtte.
Det tyske folk har gang paa gang hat anledning til at
uttale sig om krisen av 1909 gjennem nye spredte riksdags
valg, de saakaldte eftervalg. I Tyskland vælges ingen vara
mænd til riksdagen, saa det hænder ofte, at slike lokale ny
valg maa finde sted. Alt i alt har der været 41 av dem
siden valgene i 1907. Like til sommeren 1909, tiden for
Biilows avgang, blev eftervalgene uten betydning for styrke
forholdet mellem riksdagens partier. Men med juli 1909 for
andret billedet sig. Nu begyndte socialdemokratiet, som hit
til hadde staat stille, sit glimrende seiersløp. Det erobret ni
mandater i træk Seiv ikke paa sin gamle høiborg, det öst
lige Preussen, kunde junkerpartiet stole længer. De national
liberale erobret Lyck-Oletzko-Johannisburg, og nu like under
jul faldt Labiau-Wehlau i de frisindede.s hænder. Dette
er det sidste eftervalg, som har fundet sted. Kampen var
haard. De preussiske valgstyrers tendens til at ville lede
valget i konservativ retning øket forbitrelsen. De radikale
gjorde sit arbeide fortrinlig. Endog paa den konservative
komités automobiler fik de i al stilhet klæbet sine agitations
plakater fast: og paa valgdagen suset automobilerne gjennem
gaterne med et vældig «Vælg Wagner!» paa baksiden. Men
Wagner var motstandernes kandidat.
Det var interessant at høre paa riksdagsforhandlingerne
dagen eller valget i Labiau-Wehlau. Hele den venstre fløi
av salen var i seiersstemning og lot det «sortblaa» flertal i
centrum og til høire tydelig forståa, at dette var folkets svar
paa den store «riksfmansreform». Ernst Bassermann, de
forsigtige national-liberales endda forsigtigere fører, mandet
sig op til en skarp protest mot de preussiske landraaders
partiske ledelse av valghandlingen. Rikskansleren tok stil
færdig imot tiltalen. De «sortblaa» var i sterkt ophidset
stemning. Sagtens var det skuffelse over øieblikket, ængstelse
for fremtiden, som besjælet dem.
77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
