Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Tyskland foran valgkampen - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland foran valgkampen. ft^t
dende partier har stadig forstaat at indrette sin stilling til
keiseren efter løsenet: «Unser König absolut— wenn er uns
den Willen tut!» Og nu later det til, at Wiihem 2 gaar
længer og længer tilhøire. Det er vistnok skuffelsen, som
driver ham. En gang erklærte den unge fyrste i sit stats
raad: «Socialdemokratiet kan De overlate mig, mine herrer.
Med det skal jeg bli færdig.» —Og forsikringslovene kom
som en keiserlig gave. Men utilstrækkelige som de syntes,
vakte de liten taknemmelighet. Og socialismen kunde jo ikke
ofre et punktum av sit fremtidsprogram for en ridderlig fyr
stes skyld. Da kom skuffelsen. Keiseren hadde rakt haan
den frem og hadde faat høre, at den var tom. Han fandt
snart ord for sin vrede. I 1895 omtalte han socialisterne
som «en bande av mennesker, ikke værd at hete tyske». Og
slik ser han vel paa dem endnu.
Wilhelm 2 har selvfølgelig den bedste vilje, og det gaar
ikke an at tvile paa hans rike begavelse. Men hans roman
tiske idéer om imperiets guddommelige utspring skiller ham
megetfra hans folk og hans tid. Middelalders-traditionen
lever i hans ord. Han taler om bedstefaren og hans store
raadgivere som om den germanske romerkeiser og hans pa
adiner.
Der staar historisk glans om keiserens optræden. Men
i efterplaprernes mund dør poesien. Ved universitets]-nbilæet
i Berlin (oktober 1910) holdt keiseren en ypperlig tale, rik
paa historisk syn. Men professor Roethe som læser over
middelhøitysk maatte straks kommentere den med en op
fordring til studenterne om at bøie sig for «den preussiske
tugt». Og slik er det altid. Keiserens ord utnyttes av parti
ivrerne. Og nu ser det ut til, at han ikke er saa langt fra
at være en «centrumskeiser» allikevel.
Den tyske liberalisme repræsenteres av to store partier,
det national-liberale parti og «det fremskridtsvenlige folke
parti» («de frisindede»). De nationalliberales program har
altid været mere nationalt end liberalt. Regjeringens rnst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
