Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Anderssen: Goethe om opdragelsesproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe om opdragelsesproblemet.
som i en periode av hans liv bestemmer hans filosofiske og
poetiske betragtning, og som en følge derav ogsaa hans syn
paa dannelsens væsen.
Goethes opfatning av de klassiske fo rf atter es an
vendelse i skolen er væsentlig i nyhumanismens aand. En
hver kritisk og etymologisk behandling av dem var ham en
uting. Denne dræpte følelsen for deres aandsindhold og
skjønhetsværdier. Al fortolkning av dem skulde stilles i
sammenhæng med antikens liv, religion og kunst. De skulde
læses som aandsverker, ikke som filologiske dokumenter.
Det er ut fra en lignende betragtning, at han vil at de i
prosaiske oversættelser skal læses som en «begyndelse til
ungdomsdannelse» .
Om ungdommens indførelse i naturvidenskap har
vi av Goethe høist interessante uttalelser. Saaledes lærer vi
i Otilies dagbok i «Die Wahlverwandtschaften»: «Av naturen
skulde vi intet kjende uten det som umiddelbart levende
omgir os. Med trærne som blomstrer, grønnes og bærer frugt
om os, med enhver busk vi gaar forbi, ethvert græsstraa vi
trær ned, har vi et sandt forhold.» Saaledes vil han bygge
op naturfølelsen og naturforstaaelsen av det nærmestliggende,
som han jo i det hele vil opdrage giennem det barnet umid
delbart nærliggende. Av den grund tillægger han ikke natur
ting løsrevet fra sit egentlige sted synderlig værd. «Et na
turaliekabinet kan forekomme os som et ægyptisk gravsted,
hvor de forskjellige dyr- og planteguder staar omkring i bal
samert skikkelse. En prestekaste høver det godt at gi sig av
med disse i hemmelighetsfuld halvdunkelhet, men i den al
mindelige undervisning skulde saadanne ting ikke flytte ind,
saameget mindre som noget nærmere og værdigere let ser
sig fortrængt derved. En lærer som kan vække følelsen ved
en eneste god handling, ved et eneste godt digt, yder mere
end en som overleverer os en hel række underordnede natur
dannelser efter skikkelse og navn.» I overensstemmelse med
denne tankegang tillægger han den mot enhet og helhet ret
tede umiddelbare anskuelse større værd end eksperimentet og
analysen; det var ham en glæde at studere fænomenerne
under fri himmel, mens «lærerne i fysik allerede i næsten
hundrede aar pleide at indespærre sig i et mørkt kammer».
Tingene i sin totalitet var ham uendelig meget mere inter-
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
