Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Anderssen: Goethe om opdragelsesproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Otto Anderssen.
essante end tingene opløst eller sønderlemmet i sine en
kelte dele. Det er heri en dyp sammenhæng med den kjends
gjerning at Goethe ved en genial intuition har naadd til den
store tanke om livsfænomenernes enhet som nu behersker
naturvidenskapen.
I historien ser Goethe først og fremst et middel til at
vække begeistring og til at bevare følelsen for tradition; histo
risk kritik maa holdes fjernt fra undervisningen. Levende
sprog mener han studeres bedst i landene seiv, geografi i til
slutning til de nærmeste omgivelser, begge i overensstem
melse med hans pædagogiske grundsyn, at alt skal læres
«hvor tingen hører hjemme».
Goethe har sagt enkelte fortræffelige ting ogsaa om under
visningens teknik, som viser hvor grundig han har gjennem
tænkt sit pædagogiske standpunkt. Saaledes har han oie for
nødvendigheten av didaktisk koncentration: de forskjellige
studiers sammenknytning, for apperception: indforlivelsen av
det nye i det allerede erhvervede, for de konkrete kjends
gjerningers sammenløp i abstraktion o. 1., som jeg her ikke
nærmere kan gaa ind paa. Kim vil jeg exempli gratia citere
en fortræffelig maksime fra « Die Wahlverwandtschaften» : «Grip
en gjenstand, en materie, et begrep, hvad man nu vil kalde
det, hold det ordentlig fast, gjør det ret tydelig i alle sine
dele, og da vil det være eder let i samtaleform med en
mængde barn at faa vite hvad derom allerede har utviklet
sig hos dem, og hvad der endnu staar igien at vække og
overlevere. Svarene paa eders spørsmaal kan være aldrig
saa litet sammenhørende med emnet, kan aldrig saa meget
komme ut paa vidderne, nåar bare straks eders motspørs
maal igjen trækker aand og sind til tingen, nåar I bare ikke
lar eder rykke bort fra eders standpunkt, saa maa barriene
tilsidst tænke, begripe, overbevises kim av det som læreren
vil, og paa den maate som læreren vil. Hans største feil er,
nåar han lar sig rive med av sine elever ut paa vidderne,
nåar han ikke forstaar at holde sig fast paa det punkt som
han i øieblikket behandler.»
104
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
