Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Anderssen: Goethe om opdragelsesproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe om opdragelsesproblemet.
hvad han for livet trænger; at utvikle dette er vor pligt, oftere
utvikler det sig bedst av sig seiv. Kun ett medbringer de
ikke, og dog er det den ting hvorpaa det kommer an, for
åt mennesket til alle sider kan være et menneske: Ære
frygt.» Ærefrygt for det som er over menneskene, for
Gud, for det som er under dem, for jorden; ærefrygt for
det som er om dem, menneskene seiv. Frygt er en naturlig
følelse som menneskene gjerne gir sig hen til; ugjerne be
slutter de sig til ærefrygt; denne er en høiere sindsretning,
som maa indpodes i naturen. Paa den beror al egte
religion.
Ingen ædlere religion har fuldstændig løst den opgave at
indgyde menneskene ærefrygt i dens hele omfang. Derfor
maa eleverne føres ind i hele deres række. Først i den som
beror paa ærefrygt for det som er over os, den etniske;
hertil hører jødedommen ; saa i den som beror paa ærefrygt
for ens like, den filosofiske, og endelig i den som hviler paa
ærefrygt for det som er under os, for livets fattigdom og nød, li
delser og død, den kristne. Tilsammen danner de tre religioner
den fuldkomne menneskelighets sande religion, hvis væsen
er ærefrygt for os seiv, for det guddommelige i os, for men
nesket som skabningens ypperste. Saaledes slipper ikke
Goethe i sin svingen fra en individualistisk til en socialistisk
betragtning sin personlighetskultus. Seiv i en livsførelse som
stillet mennesket i de store forbindende samfundsidealers
tjeneste, maatte det ha den sterke selvbevisste personlighets
følelse som sin grundvold.
Hvorledes føres nu de unge ind i denne ærefrygtens reli
gioner? Ikke dogmatisk, men praktisk, ikke gjennem lære,
men gjennem symboler. De føres ind i helligdommen, som
ligger i dype skogdaler omsluttet av høie mure, hvor de i
billedlig fremstilling paa galleriernes vægger ser begivenheter
av den jødiske og græske historie, av Christi jordiske liv, og
i symbolske fremstilhnger den filosofiske religion. Det sidste
galleri, smertens, er viet Christi lidelse og død ; det aapnes
kun en gang om aaret, og da alene for de elever som för
låter skolen.
De forskjellige hilsningsformer, som eleverne benytter,
var det synlige tegn for det religionstrin paa hvilket de be
fandt sig. Naar en enkelt ikke hilste, var det uttryk for den
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
