- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Toogtyvende aargang. 1911 /
122

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. A. Refsdal: Hans E. Kincks dramaer. Agilulf den vise - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ottar brorsøn flød til alle kanter ud,
haded og sparsomhedens bud.
Aaben stod den sindets ødsle dør
I. A. Refsdal.
sind, som gjorde at lykken stadig vek bort fra hans vei.
Saa spør han sig seiv: hvordan er menneskene, og hvordan
er jeg seiv?
Det er ikke altid gjort i én tankevending at finde forme
len for ens eget seiv. I hverdagens graaveir kan man gaa
sig saa rent vild i sit eget sind. Ja seiv nåar de store hæn
delsers blus lyser, kan man maatte famle sig frem, før man
tinder sit eget væsens genesis og egenart. Ikke anderledes
med Agilulf. Hvad er hans skavank? Han grubler, og tror
saa at han har fundet en løsning:
«Mennesket er tvende slags,
der de vandrer langs livets elv.
Minn’s to frænder gjør jeg straks
Ottar konge og mig seiv! . . .
let i sind, med nik og smil hver mand tillags!
Ei der lød et nei av Ottar’s mund,
seiv til landveis-pak av værste slags;
men paa første ordet han skænked bort
ødsel med sin haand, som skøgen gør:
Som hun, saa var Ottar og i synd,
gavmild ødeland, som kræsenhed
dækket bord for hver en gæst, kom rekende!
Og han synded raust til dagligdags,
ja tilsidst han boled og med Saracen!
Reiste fra leiet sig hvert morgen-gry
Dette var den ene slags mennesker, men saadan følte
ikke Agilulf sig. Saa ser han til den motsatte side:
«Men der er munke-konger til,
som sig stængte inde med sin ild,
i sin renheds celle, i sin kræsne dyd
og aldrig ba sit hjerte: nyd!
Aa! Du Ottar var stormægtig drott!
Thi du leved, kæmped, seirede i slag
i livets store slag! og leved! nød!
Og du fik ingen munkedød
stadig rausere paa naade til hvem som helst.»
med en hu saa trygg og frelst;
122

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:26:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1911/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free