Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historien og dens opgaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
samlet fremstilling av en historisk person eller av en bestemt
tid, maa bruke ikke bare kritik og videnskabelig analyse,
men ogsaa sin fantasi. Han maa i sin sjæl søke at danne sig et
speilbillede av vedkommende person eller tid. Historie
skri ver en maa med andre ord ogsaa være dig tc r. Eliers
blir han tør og kjedelig, og hans fremstilling «falder i fisk».
Det var derfor med fuld ret, at Mommsen fik den skjøn
literære Nobelpris. Men hvad værd utenfor det rent lite
rære har igrunden slike historisk-psykologiske studier? Vi
kan vanskelig nok dømme objektivt om vore egne samtidige.
Men hvordan skal vi da, bare ved hjælp av partiske krønike
skrivere eller nogen tilfeldige aktstykker, kunne opgjøre os
en paalidelig mening om mennesker som har levet for flere
hundrede aar siden? Har vel alt det som i vor tid er skrevet
om Sverre, i nogen mon latt os trænge dypere ind i gaaterne
i hans sjæl? Aa nei, det har bare øket tvilen og uviss
heten. Eller ta fra oldtiden en skikkelse som Cicero. Den
feige, krypende opkomling, som Mommsen skildrer, og den
næsten moderne, vidtskuende statsmand, som Fer rer o i sit
nye verk gir os et billede av, er ikke samme person. Og
synes De ikke at en Ibsen eller en Shakespeare lærer
os mere om menneskenaturen end en Mommsen eller en
Macauley? Hvem mindes historieskriveren Holberg?
Men digteren Ludvig Holberg lever.
Den historiske metode er saaledes fremdeles i hovedsaken
den samme som dengang Thukydides eller Snorre skrev.
Det nye land som det 19de aarhundredes historieforskning
har vundet ind, er ikke saa meget gjennem ny metode som
gjennem skjærpet kritik. Forskerne har lært at skjelne mel
lem kildernes forskjellige værd og mellem digt og sandhet.
Analysen har avløst de brede, svulstige enkeltskildringer.
Historikerne tror ikke længer som for hundrede aar siden
med schweizeren Johannes v. Mti Iler at det er historiens
opgave at «sitte til doms over det förgångne og undervise
samtiden til bruk for kommende aar». De fleste forskere
folger tyskeren Ranke; de vil hverken dømme eller belære,
men «bloss sagen, wie es eigen ti ich gewesen».
Like fra Herd e r ’ s og Com t e ’ s dage, men især siden
Darwin og Herbert Spencer og utviklingslæren,
som i dens forskjellige faser sætter sit præg paa al moderne
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
