Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historien og dens opgaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Die Wett als Wille und Vorstellung.
Historien og dens opgaver.
videnskap, har dog ogsaa historikerne begyndt at spørge
«wie es ge wo r den ist», hvordan de historiske forhold har
utviklet sig. Dette nye syn paa historien kommer bl. a.
frem i schweizeren Jakob Burchhardts vidunderlige
«Gultur der Renaissance», og ut fra det har Ernst
Sars skrevet sin «Udsigt over Norges Historie». Litt
efter litt er ogsaa forskningens omraade blit utvidet. Ranke
og Macauley skriver om konger, fyrster, krigere og stats
mænd. Med Tai ne blir folket seiv hovedpersoner; men
neskene sees i sit milieu. Litt efter litt er ogsaa skildringen
av menneskenes daglige liv begyndt at indta en bredere
plads; dansken Troels Lund med sin bok «Dagligt Liv
i Norden i det 16de Aarh undre de» har her været en
foregangsmand.
Saaledes har et naturhistorisk syn mere og mere begyndt
at beherske historieforskningen. Og i sig seiv skulde vel
heller intet i denne verden, som vi kan opfatte med vore sanser
og vor forstand, være utelukket fra undersøkelser av natur
videnskabelig art. Menneskenes liv ned gjennem tiderne maa
kunne undersøkes efter samme metoder som dyrenes. Men
saalænge dette ikke sker, saalænge historien ikke sætter sig
andre maal end at gienfremstille förtiden, vil den, tiltrods for
skjærpet kritik, aldrig kunne bli stort andet end hvad den
altid har været, en bastard mellem kunst og videnskap.
Intet under at mange av de største tænkere til alle tider har
set ned paa historien. Alt Aristoteles sagde at poesien
er bedre og mere filosofisk end historien, Schopenhauer
siger med sin vante skepsis 1 . «Historien sysler bare med
individer; men al videnskap handler om det almindelige,
ikke om det individuelle. Videnskapen sysler med det, som
altid har været; historien sysler med det, som bare er et øie
blik, og saa forsvinder for altid. Historien fortæller bare
om menneskehetens lange og forvirrede drøm; at prøve paa
at tyde den er som at søke etter billeder av mennesker og
dyr i skyerne. Historien er en bok hvor kapitlerne bare har
forskjellig paginering; indholdet er altid det samme.»
Fuld av foragt sier Herbert Spene er om historiens
opdragende evne: «Om én fortalte os at naboens kat hadde
faat unger igaar, saa vilde vi si at knndskapen om dette
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
