Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Torkildsen: Hvad bierne heretter om Pytheas’s reise til Thule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Torkildsen.
tingelser for biavl. Bergenske biavlsforening har under sit
arbeide for biavlens gjenreisning paa Vestlandet vist at der
overalt her, ialfald søndenfor Stad, er gunstige betingelser
for biernes trivsel; og seiv nordenfor Stad har försöksstationer
paa Søndmør, ved Molde, og endogsaa paa Nordmør slaat
godt til, om end den korte tid som er forløpet siden for
søkenes begyndelse, kanske ikke berettiger til nogen bestemt
dom for sidstnævnte strøks vedkommende.
Der kan saaledes ikke være nogensomhelst tvil om at
Vestlandet, ialfald søndenfor Stad, ogsaa paa Pytheas’s tid
frembød meget gode betingelser for biavl, og det var netop
kyststrøket med sit rike lyngteppe som maatte være hensigts
mæssigst for den tids drift, saaledes som vi har al grund til
at anta at den foregik.
Men der er heller ikke nogensomhelst grund til at anta
at disse heldige betingelser ikke skulde være blit utnyttet.
Dengang da horderne og rygerne vandret ind paa Vest
landet fra sine gamle bopladser i Jylland, eller om man vil
for rygernes vedkommende direkte fra Nordtyskland, var de
paa begge steder nære naboer til de ovenfor nævnte angel
sachsere. Og da nn betingelserne for heldig biavl baade i
hordernes og rygernes gamle hjemsteder var aldeles de samme
som hos angelsachserne, kan der heller ikke være nogensom
helst tvil om at ogsaa de, førend de vandret ut til Norge,
hadde likesaa godt kjendskap til bier og drev biavl i likesaa
stor utstrækning som disse.
Dengang som nn tok naturligvis emigranten med sig
det som var ham kjærest, og som var lettest at transpor
tere, og som maatte synes hensigtsmæssigst og nødvendigst
til at grnndlægge det nye hjem med, og ingen biskjøtter ial
fald vil vel da kunne tænke sig at det blev bierne som blev
staaende igjen. Det nye land de skulde vandre ut til, hadde
de naturligvis ogsaa noget kjendskap til førend de drog av
sted, og det var jo velskikket for biavl. Og transporten av
bierne over Skagerak frembød heller ikke spor av vanskelig
het, hvor smaa man end vil gjøre de fartøier som de satte
over i. Hvorfor skulde de saa ikke ta sine kjære bier med?
Der kan derfor ikke være nogen tvil om at biavlen paa
Vestlandet er likesaa gammel som den germanske indvan
dring seiv, og at den ialfald blev drevet saa langt nordover
184
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
