Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Tidens tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tegn.
den saa at si «ideelle» følelse av at ha sikkerhet for, at
hans stræv og møie ogsaa vil komme hans efterslegt tilgode.
Man vil endvidere derved søke at forhindre brukenes over
forgjældelse baade gjennem frivillige dispositioner og ikke
mindst gjennem arveskifter og derved søke at lette landbru
ket for den knugende panteobligationsbyrde, og man vil og
saa søke at sikre jordbrukeren seiv og hans hustru og børn
mot følgerne av ulykker eller letsindige dispositioner, saa at
familien i ethvert fald skal ha sit hjem betrygget. Og ikke
mindst vil man endelig ogsaa herved søke at knytte fami
lierne til jorden og distrikterne og søke at styrke familiefølel
sen og samfølelsen ogsaa hos samfundets bredere lag gjen
nem familiemedlemmernes fællesinteresse i «familiens» jord,
hvorved igjen ogsaa de enkelte individers selvfølelse og an
svarsfølelse vil styrkes.
Som man vil se, lyder det hele meget smukt, folkelig og
demokratisk, men tankegangen er ikke desto mindre i sin
inderste kjerne utpræget «oldenborgsk», hvilket dog ikke
utelukker, at den kan være rigtig. Denne «fideikommisbe
vægelse» ordet «fideikommis» søker man dog helst at
undgaa, det klinger ikke rigtig godt, endnu ialfald har
da ogsaa git sig utslag ikke alene i talrike lovforslag i for
skjellige lande, men ogsaa i lovgivningen. Jeg skal saaledes
nævne den amerikanske «homestead»-lovgivning og den i
1909 vedtagne franske lov om «biens de familie» (familieien
domme), hvorved der specielt for smaabruk er istandbragt
ialfald sterkt fideikommislignende ordninger, likesom lignende
lovbestemmelser ogsaa er git i Serbien og Bulgarien, hvor
jordbrukene overveiende er smaa selveierjordbruk. Det bør
i denne forbindelse heller ikke glemmes, at det i virkelig
heten er de samme eller ialfald beslegtede anskuelser, som
ligger til grund for vor egen lovgivning om odels- og aasæ
desret, der som bekjendt ikke er av ny dato. Det er da og
saa ganske karakteristisk, at den tidligere ret sterke bevægelse
i vort land i retning av at avskaffe eller ialfald avsvække
disse instituter nu synes at være avløst av en bevægelse i stik
motsat retning.
En for en svunden tid karakteristisk form for besiddelse
av jord var ogsaa bygsel og fæste, specielt arvefæste, som
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
