Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ameln: Hjemfald eller forfald?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemfald eller forfald?
dette av mange grunde bør være saa, kan der ikke
være delte meninger om. Noget andet er, hvorlangt og
hvordan staten bør utnytte sin ret til at negte utlændinger
adgang til retserhverv. Heller ikke spørsmaalet om, hvor
naar et upersonlig retssubjekt kan og bør betragtes som uten
landsk, har i saa maate principiel betydning. Det maa imid
lertid være sikkert, at kun i Norge hjemmehørende selskaper
med helt norsk bestyrelse og kapital har krav paa at be
handles som norske.
Storindustriens fremmarsch, saaledes som man ser den i
amerikanske truster og fosseselskaper herhjemme, er ikke et
nyt fænomen i økonomiens historie. Det nye er alene selve
formen for sammenslutningen og det omraade av samfunds
virksomheten, den omspænder.
Det essentielle er, at der ved sammenslutning skapes
et nyt individ, den juridiske person, i visse forhold
kaldt den døde haand, der ikke som de enkelte personer
forsvinder og lar nye personer, nye retsforhold træde i
sit sted.
Den juridiske person er evigvarende; den døde haand
kan ikke dø.
For at vise, hvilken betydning dette forhold har og har
hat i fortidens samfund, skal der pekes paa to forhold.
Det ene er den katolske kirkes av det borger
lige samfund uavhængige stilling i middelalderen og helt
ned til vore dage. Spaniens og Portugals vanskjæbne skyldes
ikke først og fremst kirkens uheldige indflydelse i aandelig
henseende. Det er det økonomiske liv, som er lammet ved
den døde haands knugende grep. Kirken, som ustanselig
arver og samler, men aldrig arves eller skatlægges, har
skylden.
Den kirkestrid, som nu søges reist i disse lande, er der
for nærmest rettet mod kirkens økonomiske overmagt. Det
samme var vistnok ogsaa hensigten i Frankrike, om man end
der synes at være veget tilbake for at ta skridtet fuldt ut.
Reformationen i de nordiske lande og andetsteds var
heller ikke først og fremst en sindenes reform, men det
var kirkens skatte, fyrster og adel, samfundsmagtens davæ
rende repræsentanter, øvede sin «hjemfaldsret» over.
Adelen, som villig hadde medvirket ved den anden
249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
