Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - Filosofi. Arne Løchen: William James. En amerikansk filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aandsarbeide.
kes derved, at alle ting er til i den uendelige aand som dens
forestillinger.
Hvad der end kan sies om denne tankebygning, ét maa
medgives : fornuftens rene, klare lys hviler over den. Dens
arkitektur er klassisk; dens hovedlinje træder klart og her
skende frem, dens dele er tilsyneladende føiet sammen med
logisk nødvenighet. Det er et marmortempel, som glitrer i
sol oppe paa en høide. Den stemning, denne bygning vækker,
er en stemning av noget fint, ja næsten forfmet.
Et slikt billede av jorden tilfredsstiller menneskets trang
til at ha noget vakkert for sit øie. Men spørsmaalet er, om
dette logiske kunstverk vil bli tat for et billede av den ver
den, hvor vi dagligdags færdes. James nævner en avhand
ling, som en amerikansk student hadde skrevet. Studenten
begyndte med at si, at han altid hadde anset det for git,
at nåar han kom ind i en filosofisk læresal, traadte han
straks i forhold til en verden, som var en helt anden end
den han kom fra paa gaten. De to verderier syntes at ha
saa litet med hinanden at gjøre, at tanken umulig kunde
sysle med dem paa samme tid. Den verden, vi færdes i
paa gaten, og som er den verden, som tilhører vor person
lige erfaring, viser øiet en uoverskuelig vrimmel, en stimmel
fuld av forvirring, angst, smuds og smerte. Filosofens
verden er løftet op over det virkelige livs motsigelser,
er ren og adelig. Smertens, lidelsens forvredne drag er
glattet ut.
Den logiske utvikling, som træder frem i denne pan
teisme, er netop spinkel, fordi den ikke bygger paa det
kjendskap, vi som kjæmpende og strævende mennesker har
til denne verden. Tankegangen vilde kunne holde stik ogsaa
i alle andre tænkelige verdener, hvor alle enkeltheter var
indrettet paa en ganske anden maate. Det er, som om den
virkelige eiendommelighet ved vor verden ikke hadde noget
med sandheten at gjøre. Verden kunde i enkeltheterne være
indrettet paa ganske andre maater, denne uendelige aand,
denne ophøiede gud vilde allikevel vedkjende sig verden som
sin. Denne gud, som frembringer verden ved at tænke den,
kunde likesaa godt ha frembragt en hvilkensomhelst av en
million andre verdener. Disse filosofer opholder sig med sin
gud paa en saa høi tinde av abstraktion, at de aldrig kan
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
