Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Emil: Sociale horisonter - II. Studium av utvandringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oskar Emil.
vandrersaken. Der maa nok først et alvorlig, indtrængende
og vidtrækkende studium til. Det förekommer mig at den
er av saa stor national betydning at samfundet bør kunne
ofre litt paa dette studium og stille pekuniære og sociale
midler til vedkommende studerendes disposition, foråt de kan
gjøre sit arbeide saa udmerket som det i et rimelig tidsrum
med vore kulturmidler og de studerendes begavelse er mulig.
Jeg gaar ut fra at man kommer til at anvende saadanne
sociale ingeniørstuderende til speciel utdannelse for utvan
dringsemnet, til erhvervelse av ekstra omtanke for det og
om mulig senere praktisk øvelse i dets behandling.
Jeg skal i dette avsnit fremstille, hvordan jeg hadde tænkt
mig dette studium anlagt og drevet.
Pointet ved utvandringen er at den er en menneskelig
handling.
Pointet ved den menneskelige handling er motiveringen
altsaa ikke en almindelig død grund nei, utvandringens
grund ligger i bevisstheten og personligheten. Bevissthetens
grund kan vi atter lægge utenfor os i det materielle, eller
utenfor os i det ideelle eller i os. Dette gjør den videnska
belige forstaaelse av utvandringen uhyre kompliceret, men
tillike av fremragende social betydning, et fenomen saa al
sidig, saa omfattende menneskelig at en gjennemglødet for
staaelse av det vil ha en uoverskuelig indflydelse paa
hele vor sociale gang. Den vil være et væsentlig element i
vor nationale selverkjen deise den som er saa vigtig, for
åt vi skal kunne ta nogen national bestemm eise, gjøre noget
tiltak med ansvarlig klarhet angaaende utfaldet.
Det de studerende først maa bringe rede i, er altsaa ut
vandringens motivproblem. De maa faa tak i motiverne.
Dette kan naturligvis for en stor del gjøres ved en blot og
bar gjennemtænkning av problemet. Jeg mener man har flere
utvandringsmotiver færdige i sig, f. eks. daarlig fortjeneste,
daarlig rygte, rikere utsigter derover og kan i en klar time
hente frem mere end nok stof til mange avisartikler ; men
det er ikke tilforlatelig videnskabelig metode ialfald ikke
tilstrækkelig. Der maa gaaes frem ikke bare med erindring
og intuition, men tillike med erfaringssøkning. Dette före
kommer mig særdeles vigtig for at faa saken ordentlig og
troværdig fremlagt. Og det maa gjøres, dels paa grundlag
354
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
