Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Emil: Sociale horisonter - II. Studium av utvandringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sociale horisonter.
av det officielle materiale, saasom statistik, attester og andre
slags erklæringer, men dels og maaske væsentlig paa private
forklaringer. I denne hensigt har man sikkerlig i pressen
det bedste middel. Hver avis i landet, hver paa sit omraade,
maa foreta en utrættelig spørgen om hvorfor reiste han og
hun naturligvis uten navns nævnelse og uten krænkende
personligheter. Svarene kan dels offentliggiøres i aviserne, for
hvem de er et interressant stof; dels særlig i gjennemsig
tige tilfælde sendes privat til vedkommende studerende. De
studerende maa desuten gives anledning til at bereise landet
og tale med folk om utvandringen.
Paa denne maate vil man opnaa en empirisk konstateren
av motiverne et grundlag som absolut bør befæstes og
utvides gjennem indsamling fra Amerika og eliers ind
samlet dels gjennem Nordmandsforbund, foreninger, presse,
private, dels ved de studerendes reiser blandt de utvandrede.
Med et tilstrækkelig korps av studerende vil man ikke
behøve noget uoverskuelig tidsrum for at bli klar over ut
vandringens motiver. Naar dette er konstateret, samlet, ordnet
og belyst, kan man gaa det næste skridt i studiet, et halvt
skridt ind paa botevirksomhetens omraade.
Det gjælder nemlig da at se hvordan motiverne svarer
til virkeligheten. Om og hvorvidt de skyldes en falsk eller
ufuldkommen forstaaelse av denne, hvilket kan besvares ved
henvendelse til de forskjellige specialkjendere og -forskere paa
disse omraader eller, hvor disse mangler, ved at benytte
autoriteter, presse og aastedsbefaringer i forbindelse med pri
vate oplysninger, som før nævnt. Dernæst har man at lægge
merke til og kritisere de ideelle motiver og de absolut indre
motiver. Endelig det übevisste hos utvandrerne. Det er klart
at man her bare kan nærme sig det eksakte.
Men naar man paa denne maate har naadd det meneske
lig mest mulige, har man erhvervet sig den ekstra omtanke
som maa til for en god behandling av saken.
Dog trænges der endnu en omfattende indsigt, nemlig i
utvandringens følger. Tildels ligger en undersøkelse herav i
vor undersøkelse av hvorvidt motiverne dækkes av virkelig
heten. Men vi maa desuten ha rede paa hvad landet taper
og hvad det vinder ved utvandringen. Naturligvis kan vi
her ikke vente et hundredaar paa at faa et erfaringsgrundlag,
355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
