Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adler: Det russiske parlament - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 Samtiden. 1911.
Det russiske parlament.
den fuldstændige mangel av budgetmæssige rettigheter hos
førstekamrene maa forklares ved indtlydelsen av det klassiske
eksempel fra konstitutionalismens vugge, England. Desværre
var forfatterne av de russiske budgetlove ganske utilgjængelige
seiv for indtlydelsen av klassiske eksempler og mønstre, og
riksraadet fik de samme budgetmæssige rettigheter som riks
dumaen. For at gjøre denne avvikelse fra forfatningsrettens
grundsætninger nærmere forstaaelig maa man minde om den
særegne sammensætning av det russiske «overhus». Dets
ene halvpart bestaar av medlemmer som den utøvende magt
har indsat, dets anden halvpart repræsenterer de socialt över
ste titusen, og dette kammer har netop sin raison d’etre i den
opgave at gjøre væsentlige indskrænkninger i den sande folke
repræsentations betydning.
Men hvis riksdumaen av en eller anden grund vægrer
sig ved at stadfæste budgetförslaget, livad saa? Hvordan gaar
det i slike tilfælde? Grundlovenes artikel 116 svarer: «Hvis
budgettet for statshusholdningen ikke er stadfæstet ved begyn
delsen av regnskapsaaret, saa blir det sidste, lovlig stadfæ
stede budget gjældende, bare med de ændringer som frem
gaar av lovbestemmelser som er kommet efter at det var
stadfæstet.» Denne artikel i budgetlovene betyr noget nær en
fuldstændig fornegtelse av de budgetmæssige rettigheter; hvis
folkerepræsentationen f. eks. ønsker at modificere dele av
budgettet, men ministeriet holder fast ved at det skal bli ved
tat i den form som er utarbeidet i de bureaukratiske departe
menter, saa er parlamentet fuldstændig lammet i sin egen
virksomhet ved denne artikel og den trusel som den inde
holder. Den antikonstitutionelle karakter ved denne lov
træder især tydelig frem, nåar man forestiller sig de følger
det vilde faa om et parlament i Vesteiiropa vægret sig ved
at vedta budgettet. I virkelig konstitutionelle stater gives der i
dette tilfælde kun to utveier: enten søker hele regjeringen
sin avsked, eller parlamentet blir opløst. I første tilfælde blir
politikken diktert av parlamentsflertallets tydelig uttalte mis
tillid. I det andet tilfælde skal parlamentets stemmegivning
prøves ved nye valg, som da vil vise om folket virkelig er
enig med sine repræsentanter, eller om folkerepræsentationen
mistyder nationens vilje. Som her er vist, slaar de russiske
budgetlove ind paa en ganske anden vei. De fordrer under
381
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
