Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adler: Det russiske parlament - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det russiske parlament.
riksdumaen ikke er tilfreds med ministerens svar? Dette spørs
maal besvarer dumaforfatningens artikel 60 slik: Hvis et fler
tal paa 2k av alle repræsenta nter i dumaen erklærer
ministerens svar for utilfredsstillende, saa blir saken gjennem
riksraadets formand forelagt til allerhøieste bedømmelse.»
Dette merkværdige forløp faar interpellationerne bare i Rus
land. Det er dog høist besynderlig at man netop her har
fundet et kvalificert stemmetlertal paa 2/s nødvendig. Naar
simpel majoritet er nok til at anta, avskaffe eller ændre love,
saa maa det dog synes underlig at denne majoritet ikke skal
være tilstrækkelig, nåar det handler om en krænkelse av
lovene. Paa grund av det store antal parlamentsfraktioner
og forskjelligheten ved deres programmer er det ofte ikke
nogen let opgave at samle a/s av hele stemmetallet i parla
mentet til at anta en beslutning; derfor betyr kravet paa kvali
ficert stemmetlertal en væsentlig indskrænkning i interpella
tionsretten. Forbausende er ogsaa den omstændighet at den
dumauttalelse som erklærer ministerens svar for utilstrækkelig,
oversendes til keiseren ikke gjennem dumaens, men gjennem
riksraadets præsident. Dumaen har jo sin egen formand,
som efter loven personlig avgir beretning om dumasaker
nes gang, og bare i dette, ganske særlig vigtige tilfælde, hvol
det handler om en konflikt mellem duma og regjering, blir
pludselig ordet tat fra dumaens præsident, og i hans sted
træder formanden fra en anden forsamling. Snarest lot vel
denne ordning sig forklare derved at dumaens præsident er
valgt av riksdumaen seiv, mens riksraadets formand er ind
sat av monarken, og endog tat ut blandt de medlemmer
av riksraadet som sitter der efter allerhøieste utnævnelse.
Denne riksraadets præsident kommer altsaa i ethvert fald til
at være en tilhænger av regjeringspartiet, oftest endog en av
rikets høieste rangspersoner.
Likeledes maa man betone den antikonstitutionelle natur
ved den omtalte artikel 60. En slik henvendelse fra hele
parlamentet til monarken frembringer resultater som er
ganske utilladelige i konstitutionelle stater: monarkens ind
blanding i en strid mellem folkerepræsentation og regjering,
Henvendelsen til monarken, slik som den er forutset i loven,
fordrer naturligvis egentlig et svar; det kan altsaa ogsaa tæn-
komme til en konflikt mellem krönen og riksdumaen.
385
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
