Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Yngvar Nielsen.
danske universitet. Mot aarets utgang fremla han en saa
dan omordningsplan og derhos et utkast til plan for et norsk
universitet. Struensee fandt ikke deri behag, og det hele blev
henlagt, umiddelbart forinden ministeren styrtedes.
Saa hengik der atter en del aar, forinden lignende pla
ner igjen kom paa tale. Det var i aaret 1788, da kronprins
Fredrik seiv indfandt sig i Norge. Ved denne leilighet vaktes
der nyt haab om et norsk universitet, og tanken uttaltes sam
tidig fra Norge og Danmark, et nyt vidnesbyrd om, at den
fremdeles hadde bevaret sin evne til at leve et latent liv. I
Danmark førte især den i sin tid bekjendte filosof Tyge Rothe
ordet. I Norge blev det naturforskeren Hans Strøm paa Eker,
som nærmest tok ledelsen, og ved hans side hørtes i Trondhjem
mandige ord fra stiftsprovst Chr. Fr. Hagerup, som hilste kron
prinsen velkommen i videnskapselskapet. Men utfaldet blev
nu paa ny, likesom i 1771, en skuffelse, og det hjalp ikke,
at der ogsaa i Danmark var kommet op en stemning for at
anerkjende det berettigede i de norske krav. Samtidig lød
der likeledes fra Danmark røster for ogsaa i dette land at
giennemdrive en universitetsreform og at skaffe øre for den
tids anskuelser. Men medens aaret 1788 bragte en ny fun
dats for universitetet i Kjøbenhavn, saa forlot konprinsen sit
norske rike uten at ha foretat noget til at imøtekomme de
ønsker, hvis styrke atter hadde aabenbaret sig. Imidlertid
holdt disse sig, og det varte ikke saa mange aar, forinden de
atter traadte frem for, om mulig, at vinde regieringens øre.
Dette nye tilløp kom i 1793. Lederen og den som gav
tanken form, var den danskfødte sogneprest i Eidsberg, Jacob
Nikolai Wilse. Til en tid gik begeistringens bølger høit. Like
ledes lykkedes det at samle anseede mænds navne om de
store planer. En almindelig subskription blev forberedt, for
at gi det kommende universitet den nødvendige økonomi
ske støtte, og ved imøtekommen fra den store bokelsker P. F.
Suhms side kunde Kristianias, ja hele Norges rikeste mand
Bernt Anker byde erhvervelsen av dennes betydelige bibliotek
til det kommende universitet. Der blev utsat en prisopgave
for den bedste behandling av spørsmaalet om et universitets
indretning, og derved fremkaldtes flere besvarelser, fremfor
alt fra Christen Henriksson Pram, som vandt første præmie.
Men der kom heller ikke ved denne anledning noget ut av
400
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
