Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes universitetet blev til.
de vakte forhaabninger. lalfald en av de dertil medvirkende
grunde er vistnok at se i den opposition, som var vakt av en
enkelt mand, nemlig av rektoren ved Kristiania katedralskole
dr. Niels Treschow. Det hjälp intet, at han derved blev møtt
av en avgjort folkestemning, som tvang ham til at moderere
sine uttalte anskuelser og søke dæmpet det indtryk, de først
hadde kaldt tillive.
Treschow var født nordmand. For sin lærdom og for
sin dygtighet nød han i Norge som i Danmark en sjelden
anseelse, og der maatte med nødvendighet lægges stor vegt
paa hans ord. Hvad var det saa, han følte sig kaldet til at
sige? Jo, det var en advarsel, en forsigtig mands formanende
meningstilkjendegivelse mot at gaa for raskt paa. Treschow
var en av de nordmænd, som maatte antages at ha bedst
rede paa, hvad et universitet virkelig var, og hvad det maatte
forutsees at ville koste. Hans mening var, at det vilde bli
en institution, som det maatte overstige landets kræfter at
indrette og at holde, og at det derfor vilde være bedst at
vente dermed. Hvad Treschow nu tilraadet, var nær
mest, at folket ikke maatte forløfte sig paa et universitet.
Derfor anbefalte han som det første skridt, at man skulde
nøies med foreløbig at utvide og forbedre de engang bestaa
ende katedralskoler til høiere instituter. Hvis disse kunde
sættes istand til ialfald at meddele en del av den undervis
ning, som ellers skulde gives ved universitetet, var allerede
meget vundet.
Som en motsætning til den kjølige nordmand Treschowr
stod den danske Tyge Rothe. Denne varmblodige mand ilte
atter i 1793 med at dokumentere sig som den, der fremdeles
helt ut stod paa det tidligere standpunkt ira 1788. Han pekte
paa Sorø som et mislykket anlæg, men ventet sig i det sted
alt av et norsk universitet. Det er merkelig at se, hvorledes
han ventet, at Norge efter et saadant anlæg maatte bli et
maal for fremmede reisende, der kom for at se landets store
natur og som vilde lægge penger ned i landet. Det er rimelig
vis næst et digt av Suhm fra 1778 den første uttalelse
om de indtægter, Norge kunde vente av et utviklet turistliv i
likhet med Alpelandene. Men endnu var ikke tiden inde, da
der kunde skapes stemning [gjennem den slags grunde, og
hverken Rothe eller de andre, som stod paa den side, kunde
401
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
