Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes universitetet blev til.
alt bygges paa den mest fnldstændige og übegrænsede frihet.
I det mest utførlige av sine utkast begynder han saaledes:
«Videnskapernes inddeling under fakulteter, i mere og
mindre nyttige, i teoretiske og praktiske, i abstrakte og kon
krete, i geistlige og verdslige, og jeg vet ikke ret, hvad alle
inddelinger heter, skriver sig ventelig fra munke- og middel
alderen av og synes at være omgit av denne alders taake.
Og det er næsten übegripelig, at slikt i en klarere alder endnu
vedblir.» Denne sky for fakultetsinddelingen var og blev
hans utgangspunkt i angrepene paa den fra middelalderen
utdannede videnskabelige orden, hvori den instrumentale filo
sofi med dens logik og metafysik stod som midtpunktet.
«Mange har», saa fortsætter Tønder Limd videre, «trodd
denne filosofi at være den første av al menneskelig kundskap
og den guldgrube, hvorav al anden menneskelig kundskap
maatte ntledes, og har set med haan ned til de saakaldte
praktiske kundskaper. Stolte av de i deres filosofi fundne
ord og begreper, har de foragtet de av de andre samlede ting.
Og har de end nedlatt sig til de sanselige ting, har deres filo
sofi maattet følge med for at utpynte opdagelsen og gi den
videnskabelig utseende. Er det (saa), at den gamle adskillelse
mellem en lærd og læg mand, mellem klerk og laiker
endnu er fornøden, at adgangen til videnskaperne endnu skal
være lik adgangen til de fordums mysterier og
for den del av folket, hvis uvidenhet maatte være nødvendig
for den andeii indviede del? nødvendig for den del av folket,
som tror det gavnlig at bedrage for at herske? Der er viden
•skaber, som de om sprogene, alt, hvad der hører ind under
filologien, som lærer, hvorledes sandheter skal samles, brin
ges i orden og fremsættes rigtig. De lærer at tænke og tale
vel,, men heller ikke mere. Den, der har lært at abstrahere
og rigtigere at uttrykke, hvad han erfarer og abstraherer,
har endnu, som det synes, intet lært, men kun erhvervet
færdighet i at lære. Kilden, hvorav kundskaper, det er erfa
ringer og iagttagelser, skal øses, er naturen eller alt, hvad
der omgir os og falder under vore sansers kreds, vi seiv
iberegnet. Er der noget, som uten sansers hjælp og umid
delbart kan utspindes av det hos os intellektuelle, er dette
dog vel av saa liten omfatning, at det kan gjerne bli utenfor
jberegningen.»
403
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
