Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Yngvar Nielsen.
Saa kom Tønder Lund til den slutning: «Vi kan ikke
længe bli uenige om, at det er menneskets vel, som bør være
maalet for vore undersøkelser, iagttagelser, slutninger og trag
ten hen til kundskap og videnskap.» Men dette var ikke
hittil respekteret, og «de saakaldte filosofer» hadde draget skille
linjer mellem de slutninger, de ansaa for at være videnskaps
mandens sak, og hvad der forøvrig alene vedkom «den læge
eller almuesmanden». «Av meget faa slutninger har filoso
ferne utspundet eller sammenvævet lange lærebygninger, og
de yngre utbrutt de ældres og oftest av de gamles materi
alier paa samme tomt opført en ny, til alderens tænkemaate
og smak vel mere passende bygning, men som da materi
alierne og grundvolden er den samme, venter og bærer hos
sig sæden til den ældres skjæbne. De sikre resultater, som
naturens betragtning i saadan mængde tilbyder, laa for største
delen übenyttet, foragtet og var overlatt arbeider og den læge
mand. I studerestuen filosoferedes der og ikke utenfor den.
Arbeiderne forsømte vel ikke at agte paa naturen, enhver i
sin indskrænkede cirkel og fra den lille del av verden, som
hørte umiddelbart ind under hans virkekreds. Men han skulde
leve av sin flid, hadde ikke leilighet til, var heller ikke paa
nogen maate anført eller sat paa spor til at indsamle erfarin
ger fra de tilgrænsende dele av naturen, bedømme og ændre
disse iagttagelser og derav utdrage følge saa til sit arbeides for
bedring. Denne forbedring var sedvanlig hændelsen overlatt,
og mot forbedringen virkede ofte den længe nedarvede vane
og sederne. England blev, skjønt sildig og kun for en delv
heri undtagelse; »
Nu kom imidlertid den dag, da menneskene opdaget,
«at den teologiske dogmatik, utgit og sammenvævet med scho
lastisk filosofi», ikke indbefattet al menneskelig visdom, og,
da kundskapens grænser utvidedes, da blev allikevel græn
serne bibeholdt «mellem det, som maatte være almuesmands.
sak og ikke være det». Det var, som om man kun i ringe
grad vilde trænge ind paa de nyaapnede kundskapsfelter.
Man skjøttet ikke om dem, og universiteterne vedblev, som
de før hadde været, fremdeles hovedsagelig at indrettes til
at danne og oplære embedsmænd. Det blev da ikke menne
skeslegtens oplysning, deres vel og lyksalighet samt medde
lelsen av nyttige oplysninger, som blev deres øiemed». «D&
404
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
