Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Yngvar Nielsen.
os, kan ei ventes mere end nogle almindelige kundskaper og
færdighet til at motta andre. Ved universitetet, der hos os
har mangel paa lærdom, burde dog vel de kundskaper, som
enhver av folket til sin næringsveis forbedring behøver, være
at hente. Dette synes nationen at kunne fordre og at maatte
endog billigen kunne haabe, at de embedsmænd, som under
prædikat av lærde sendes dem, er undervist i de videnska
per, hvorfra forbedring i næringsveiene skal hentes; at disse
embedsmænd kan tjene dem til raadgivere, veiledere, forgjæn
gere. De maa i det mindste kunne vente det, da de ikke
seiv kan ha adgang til kundskapernes kilde og er derfrå
utelukket ved de ældgamle, endnu uoverstigelige mure, der skil
ler den læge mand fra den lærde. Almuen maatte siden
kunne vente, at fra det lærde og oplyste universitet, som ved
likeholdes for at utbrede kundskap, og som er tildelt runde
lig utkomme, maatte jevnlig utgives lærebøker og undervis
ninger for den arbeidende del av folket og til almuen ned
sendte efterretninger om de nyeste opdagelser i de paa næ
ringerne indllydende natur- og andre videnskaper. Almuen
bedrager sig, hvis den venter alt dette.»
Den ved universitetet opdragne embedsmand kunde ikke
hjælpe med saadant. I den hebraiske bibel med dens kom
mentarer, i sit dogmatiske kollegium eller i kirkehistorien,
hos Justinian og hans fortolkere, i metafysiken og i logiken
hadde han ikke fundet, hvad der kunde gi ham «raad og op
lysning for akerdyrkeren, fiskeren, frembringeren eller den
som forædler det frembragte. Han fandt ved universitetet-ingen
leilighet til at erhverve de dertil hørende kundskaper og blev
ikke sat paa spor til at søke dem. «Og lærebøker for almuen,
undervisninger til dens sysler, opdagelser i at frembringe og
forædle, i at fravinde naturen dens frugter, er ikke det, hvorav
universiteterne i almindelighet eller det kjøbenhavnske nu
kan rose sig». Men saa spurte Tønder Lund videre: «Er
ei almuens haandtering værdig maal for videnskapsmænd?
med andre ord, er det anstændig for videnskapsmænd at
stræbe efter seiv at utforske og at lære andre at kjende natu
ren i dens förbindelser og virkninger?»
Her saa han det væsentlige kjernepunkt. Videnskaper
som kemi og fysik var i den henseende avgjørende. Alle
næringer kunde faa hjælp fra dem. I Fredrik den femtes
406
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
