Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes universitetet blev til.
tid hadde man forstaat dette : «men det indsaaes tillike, at disse
naturens egne videnskaper vanskeligen kunde passes ind i det
paa gotisk vis indrettede gamle universitet.» De placeredes
paa en egen maate, dels i sammenhæng med medicinske lære
stoler. Efter denne konges tid hadde Jakob Baden i sin Univcr
siteisjournal uttalt behovet av et norsk universitet for at vække
sansen for naturvidenskaperne, men dermed dog nærmest
pekt paa den ringe opmerksomhet, som var disse vist ved
Kjøbenhavns universitet. «Vi har,» saa het det videre, «naadd
hen til en alder, hvori den frembringende del av folkene, arbei
derne, tildeles dagligen mere agtelse, hvori det omsider er
indset, at denne agtværdige del av folkene skyldes alt, og at
de, som intet nyttig frem bringer, kun har saare litet krav til
at udmerkes. Skulde da ikke de lærde stræbe efter at under
støtte og veilede arbeiderne med oplysning, skulde de ikke
villigen gripe denne uten tvil eneste vei for dem til at bli
nyttige og frembringende borgere, skulde de ikke ville arbeide
mot deres medborgeres og nationens velstand?» Universitetet
hadde ikke opfyldt sine pligter alene ved at skaffe tilveie den
sedvanlige leveranse av embedskandidater: «Hvad om det
endnu paatok sig en leveranse av sund fornuft og folks op
lysning, av nyttige kundskaper for mængden? Eller er dette
utenfor dets plan, hvor ivrig maa da ikke enhver, der elsker
sit fædreland, ønske at et norsk akademi snart maatte indret
tes, som kunde undervise mennesker og borgere, mens det
kjøbenhavnske oplærer embedsmænd, og hvor enhver maatte
kunne hente oplysning, uten at ha utstaat visse læreaar i en
latinsk skole, uten hensigt til stand, alder, opdragelse; hvor
enhver, som ønsker eller tror at kunne oplyse medborgere,
maatte ha en ret til at lære fra sig, som alene mangel av til
hørere kunde indskrænke; hvor landets ungdom av middel
standen, for gammel til at gaa længer i skole og for ung og
uerfaren til at overlates sig seiv og til at begynde en nærings
vei, maatte kunne tilbringe disse vigtige aar, hvori forstan
den og fatteevnerne er villige og aapne til at motta dyrkelse
og kundskap; hvori denne middelstandens ungdom maatte
kunne indsamle kundskaper, brukbare for dens tilkommende
förbindelser og næringer, uten at søke fremmed land; hvor
mottagelse og meddelelse av kundskap maatte være aldeles
frie, bundne ved ingen love uten dem, som den sunde fornuft
407
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
