Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Da vækkelsen gik i Breidal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA VÆKKELSEN GIK I BREIDAL.
Træk av vestlandsk kulturutvikling i 60-aarene.
IBreidalsbygden gik den lange seige vinter med sneslaps,
issvul og gråa marker mot sin avslutning. Det led alle
rede etpar maaneder ind i aaret 1862. Provsten Antonius
Blom var begyndt at ældes, han indsaa seiv, at han hadde
det vel fortjente otium behov, det var især anneksreiserne,
som besværet ham. De sidste aar efter at bønderne frøs
ham ut som ordfører, hadde heller ikke bragt ham megen
fornøielse. Det kommunale hadde altid interessert ham mere
end det geistlige, og nu sat han til og med omringet av en
av disse forargelige religiøse epidemier, der gjorde folk mere
eller mindre skrullet. Det var sørgelig nok med de politiske
demagoger, men dem forstod provsten bédre, han kunde
forestille sig hvad magtlyst og magtglæde var. Det var den
evig sig gjentagende historie dette at plebeierne vilde frem.
Efteråt den første store vrede over bygdens utaknemmelighet
hadde lagt sig, betragtet provsten begivenheterne med filoso
fens foragt. Paa det politiske omraade syntes provsten endog
at kunne merke en viss bedring. Efter de slemme rivninger
med Sverige, som fandt sted for etpar aar siden, var der atter
kommet en broderligere og forstandigere tone mellem de av
Gud sammenføiede nationer, og oppositionen i Stortinget op
traadte forholdsvis dannet. Forholdsvis heller ikke
mere. Samtidig glædet det provsten at læse Morgenbladet.
Der var kommet en myndighet og en pennens friskhet over
dette organ, som læsket provsten i hans inderste. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
