Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Da vækkelsen gik i Breidal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Samtiden. 1911.
Da vækkelsen gik i Breidal.
han holder nok meget av sin mor, tænkte provsten, det er
kanske der, han især hører hjemme; men saa er der vist
intet ondt i ham. Provsten husket godt den unge nydelige
kvinde, løitnant Arendrup hadde hjemført fra Danmark ; hun
har liljens skjøre slankhet var der en, som sa og
violens drømmende blik. Alle kameraterne var begeistret
for hende. Endel aar efter hadde provsten hørt, at hun var
blit sykelig og litt hysterisk.
Under aftensbordet taltes kun om slegt og bekjendte, om
Kristiania og om gamle dage. Provsten var tilsidst ganske
oprømt. Hans lille runde underdanige kone, der hadde halv
anden menneskealders øvelse i at gjemme sine meninger og
følelser, kunde ikke huske ham saaledes, siden deres sønner
for nogen aar siden var hjemme. De hadde to sønner, begge
var slaat ind paa veier, som laa familiens traditioner fjernt,
den ene var ingeniør, den anden forretningsmand. Men
merkelig nok hadde Antonius Blom ikke paa nogen paafal
dende maate misbilliget disse avvikelser fra den naturlige
orden. Tvertimot hadde han engang latt falde nogen ord
om at nutidens rabulisme gjorde det litet ønskværdig fol
den dannede ungdom at vælge embedsveien : Efteråt man i
et langt og virksomt liv hadde været utsat for alleslags trakas
serier, maatte man tilsidst tømme den berme, Jaabæk og hans
fæller altid hadde rede for dem, som kun hadde tænkt paa
statens bedste.
«Deres far var meget musikalsk,» sa provsten, «er det
samme tilfældet med hr. kandidaten?»
Den unge Arendrup svarte litt forlegen, at han holdt
meget av musik og var en smule eksekutør.
Provsten kom herved i endnu hedre humør. Han skjænket
et nyt glas av den gode rødvin og lot kandidaten vite, at det
vilde være et lykkelig omen, hvis deres samarheide allerede
den første aften kunde indvies med litt musik.
Fruen vovet saa vidt hørlig den indvending, at kandi
daten kanske var træt.
Kandidaten henegtet, at han var træt, men han syntes
det var fordringsfuldt av ham seiv at
Han kom ikke længer, for provsten fastslog, at det vilde
glæde ham efter aftens at høre sin kapellan. Mor fik sørge
for litt ekstra forfriskninger.
485
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
