Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Kunsten som livsfornyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iqo Finn Nyquist.
fortjener herfor sin fyrstelige belønning; men nogen egentlig
utdannelse ved noget fakultet behøver de neppe.
Jeg blev nylig saa deilig bestyrket i denne min tro paa
digternes livsfornyende mission, da jeg saa, at en av de
allersikreste erkebakstrævere paa tryk ønsket dem avskaffet,
«om De herrer ikke muligens kunde ta sig noget nyttigere
til end at skrive bøker». Jeg tok det som et godt og lovende
varsel, at de allerede nu bød reaktionen imot; men skal de
være den en rigtig eggende torn i øiet, maa de være helt
paa høiden ogsaa i tidens videnskabelige utvikling, samtidig
som de vedblir at være i nøie og intim kontakt med selve
livet, det liv, som nutidens prester i det store og hele staar
saa uforstaaende fjernt overfor. For tilfredsstillende at kunne
være vore livslærere trænger de til mange berikende og kul
tiverende livsimpulser for deres eget sjæleliv. Som Maeter
linck siger i sin bok «la Sagesse et la Destinée» : Man
maa være lykkelig for at gjøre andre lykkelig, og
man maa gjøre andre lykkelig for at forbli lykke
lig. Inden du lever for andre, maa du leve for dig
seiv. Inden du gir, maa du erhverve.»
Men hvormange av vore nuværende religiøse lærere har
egentlig tænkt paa en saadan forhaandsselvberikelse. Hvor
mange av disse saakaldte sjælesørgere har i det hele tat nogensom
helst interesse for sjælens trivsel her under den jordiske til
værelse, deres blik er som regel i længsel rettet mot den
herlige avgiørelsens dag, da de skal befries og utløses fra
livsjammerdalen og møte op i den «lyse, hvitklædte skare».
Evighetstørstere er de, skjønt de end ikke har formaadd
at utfylde selve det korte jordliv med reelle værdier, deres
sidste livsfornyende tanke ligger ofte aar tilbake. Maa man
ikke her med gru tænke paa, hvorledes de mulig kommende
evigheter vil ta sig ut under saadanne aandelige ventilations
forhold. Hvilken pinefuldt dræpende ensformighet, om man
da ikke hadde en algod reddende engel til endelig at forbarme
sig over dem og for evig slukke lysene.
Hvad den moderne ansknelse tilstræber, er den størst
mulige oparbeiden av værdier her i livet. Den betragter ikke
den jordiske tilværelse som en i og for sig værdiløs förbere
delses- og indgangsprøve til noget luftig hinsides, men sætter
livet seiv som tilværelsens maal. Vi har hver og en av os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
