Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Kunsten som livsfornyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finn Nyquist.
streifet, som i et nu kan forvandle seiv det tristeste og
fattigste graat i graat til en rik og straalende farvesymfoni.
Prof. Jæger syntes at mene, at det var de enkelte
trossætninger og religiøse anskuelser, som hadde den av
gjørende betydning for vor lysere eller mørkere livstone,
men den bestemmes av ganske andre faktorer, faar sin
endelige utformning ikke paa den sjælelige overflate, men
nede i dypet. Selve trosakten, den fuldt aapne sjæleindstil
ling, har her sin store betydning, og hele den sjælelige under
bygning, ærligheten og dybden, hvorpaa vor tro eller ikke
tro er begrundet. Som Maeterlinck siger i sin førnævnte
bok: «Om du tror, at en almægtig Gud elsker og beskytter
dig, og jeg, at der ingen Gud findes, og at min sjæls tilvæ
relse ikke er nødvendigere i denne uendelige verden end en
blomsts forsvindende farvepragt, skal jeg dog være lykkeligere
og roligere end du, hvis min uvisshet er større, alvorligere og
ærligere end din tro, hvis den paa en intimere maate har
raadspnrt min sjæl, skaffet sig en videre horisont og i sym
pati og kjærlighet omsluttet flere ting.»
Hadde selve trosartiklerne den allerringeste betydning,
vilde man neppe være utsat for i livet at støte paa alle de
mange snæversynte, værdiløse og rent ut livsiiendske individer
blandt de virkelig religiøst troende, hvor de Jægerske religiøse
grundbegreper ellers maa siges at være helt i orden, og man
vilde vel heller ikke se saa mange aapne, lyse, livsglade og
livstroende individer blandt de saakaldte vantro. Hvis man f.
eks. tar en mand som den finske professor Vasen i us, som i
sin vakre bok «Väg till harmoni» aapent bekjender, at
han, nåar han skal være ærlig, umulig kan tro paa nogen
personlig udødelighet, eller Guyau, forfatteren til den med
rette berømte «L’irreligion de I’ ave ni r» og undersøker
farven, livstonen, hos disse helt fritænkerske folk, vil man
finde en saa lysende tro og kjærlighet til selve tilværelsen og
livet, at jeg tviler paa, at noget tilsvarende vil kunne opdrives
blandt nogen dogmetroende. Det er ikke min mening, at vi
alle skal kunne holde maal med mænd som Guyau; men
jeg tror, vi kan ha godt av nu og da at mindes om, at der
findes folk, hvis ideelle sigtelinje gaar betydelig høiere end
den Jægerske normalisere, og hvis religiøse tro og per
sonlige interesse for tilværelsen og livet ikke nødvendig
506
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
