Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Peter Andreas Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
verk. Overalt fandt han med sin geniale sporsans nyt stofy
nye kilder: runeindskrifter paa Man, krøniker om Norge i
Skotland og pavebreve i Vatikanet. Hele Munchs væld av
kundskap fik avløp i hans livs hovedverk «Det norske Folks
Historie». Det som gir dette verk dets store, blivende be
tydning, er først og fremst dets rigdom av enkeltundersøkel
ser og avhandlinger, som avbryter fremstillingen, og deres
mangfoldighet av geniale lynglimt og dristige slutninger. Kri
tiken er vel siden Munchs tid blit skjærpet; vi har faat et
rigtigere syn. paa sagaernes historiske værd; vi ved at arkæo
logien bringer sikrere bud fra fjerne tider end gamle kvad
og slutninger fra sprog og etnografi; naturvidenskapens me
toder har gjennemsyret vor tænkning og lært os at se ut
viklingen i folkenes historie; Ernst Sars har skrevet sin
«Udsigt over Norges historie». Men dette forringer ikke
Munchs betydning. Ser vi Munchs verk i forhold til hans
forgjængere, da skjønner vi først for et storverk det er han
har utført, at han i sandhet kan siges at ha erobret Norges
fortid tilbake for sit folk. I vor historie deler vel Munch
Keysers tro paa at nordmændene som ett folk er indvandret
fra Rusland til det nordlige Norge, og han tror at Braa
valla sl a get var den store folkekamp i Norden; alt dette
er nu forlati Men i det følgende avsnit, da vor sikre historie
begynder, i tiden fra Harald Haarfagre og til Olav den hel
lige, er det Munch som først har bragt orden i tidsregning,
og som har begyndt at skjelne mellem sagaernes forskjellige
værd og forstaat skaldekvadenes betydning. Han øser til sin
fremstilling av vikingetiden av hele det store væld av angel
saksiske, normanniske, russiske, irske og walisiske kilder, og
viser os for første gang hvad vikingetogene har været for
Norge og for Europa.
I det næste avsnit av sit store verk, sa g a tid en, drager
Munch ind i sin fremstilling ikke bare sagaerne, men
hele det rike stol’ av lovarbeider og aktstykker, hjemlige og
fremmede. Han viser den betydning som forholdet til Rom
hadde for hele folkets liv (det Keyser i sin bok om den
katolske kirke i Norge slet ikke fuldt har faat frem). I dette
avsnit er Munchs egen fremstilling livligst og mest fængslende,
ikke bare fordi sagaens mesterlige menneskefremstilling over
alt kaster lys og farve over den, men ogsaa fordi Munchs
540
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
