Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Peter Andreas Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Chr. Brinchmann, «P. A. Munch», s. 17, jfr. s. 25.
Peter Andreas Munch.
eget hjerte mest hang ved denne tid. Ti Munch saa likesom
Henrik Wergeland paa dansketiden som en «uegte lödning»,
og det hans hjerte ikke slog varmt for, kunde han ikke
skrive godt om. Derfor er slutningen av hans historie, tiden
efter 1319, skrevet uten begeistring og fuld av navne og tørre
genealogiske oplysninger. 1 Og Munch skriver seiv i 1845 i
anledning av danske videnskapsmænds overgrep, at Danmark
mindst av alle burde røve Norge dets aandelige skatte, «Dan
mark, der dog i dette Stykke i det mindste er i Norges Gjæld;
thi ligesom det engelske Folk ved Kalenderforandringen sagde
«give us our eleven days», saaledes kan Norge sige til Dan
mark: «giv mig mine firehundrede Aar!»
P. A. Munch blev født i en tid, da historien blev gjen
født. Johannes v. Mullers svulstige skildringer blev avløst
av Niebuhrs kritik. Niebuhrs «Römische Geschichte»
indleder et nyt tidehverv i historieskrivningens saga. I hans
fotspor gik i Tyskland Dahlmann og i Danmark Wer
lauff og Peter Eras mus Mil 11 er, som for første gang
brukte kritikens blændlygt paa Danmarks og paa vor egen
ældste historie, og viste at meget av det som hittil blev
trodd, er digt og fabel. Brødrene Grimm utforsket sproge
nes liv og aapnet folkemindernes rike kildevæld. Arkæolo
gien, grundlagt av danske forskere, vandt nye aarhundreder,
ja aartusener ind for videnskapen.
I en slik tid maatte historikerøe først og fremst bli ryd
ningsmænd og granskere. Til at sætte sig rolig ned og lang
somt vinde guldet ut av slaggerne var det ikke tid; heller
ikke passet dette for P. A. Munchs urolige, higende sjæl.
For ham blev Niebuhr forbilledet, og han satte som motto
paa sin historie Niebuhrs ord: «leh werde suchen die Kritik
der Geschichte nicht nach dunkeln Gcfilhlen, sondern for
schend auszufiihren, nicht ihre Resultate, welche blinde Mei
nungen stiften, sondern die Untersuchungen selbst in ihrem
ganzen Umfange vortragen.»
Munchs Norges historie blev ikke fuldført. Han rak ikke
længer end til Kalmarunionen. Men den tyske historieskriver
Gregorovius har ret, nåar han siger: «Denne kolossale
torso sikrer hans eftermæle i hans fædreland.» Munchs liv
var en reise. Han eiet trækfuglens dragende længsel mot
541
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
