Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B.-R. Aars: Om uttrykket «Guds børn» i evangelierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om uttrykket «Guds børn» i evangelierne.
for de forestillinger om hans stilling, som blev raadende i
menigheten efter hans død. Efter Johannes-evangeliet har det
været hans mening: jeg er Guds søn, men I, disciplene, I ei
det ikke. I har Gud til far; men jeg alene har retten til at
kaldes Guds søn. I de tre andre evangelier er der fuldt av
steder som viser at mesterens egen lære oprindelig var ander
ledes: Gud er vor far; vi er Guds sønner. Saa siger han
da ogsaa endog like før korsfæstelsen, ved spørsmaalet om
hvad ret og hvad slags fuldmagt han har til at optræde som
han gjør i templet, at han vil ikke svare paa det. Han stil
ler dem et motspørsmaal: hvad fuldmagt hadde døperen
Johannes? og da motstanderne ikke tør gi nogen dom om
Johannes, benytter han dette til at avvise spørsmaalet ogsaa
for sit vedkommende.
Dette er en helt anden tale end den som møter os i
Johannes-evangeliet.
De tre ældste evangelier gir vistnok med stor enstem
mighet Kristus navnet menneskesønnen, og lar ham under
dette navn optræde som tronkræveren i Israel, Guds salvede,
rikets konge. Men der er al merke, at evangeliernes indhold
i det hele kun for en mindre del er virkelig likefrem historie;
man behøver bare at gjennemforske dem ut fra de almin
delig giængse historiske principper, for at finde at de inde
holder mange overnaturlige tildragelser, og mange mystiske
træk, som kun kan være digtet av de troendes fromme fan
tasi. Evangelierne om Kristus er i virkeligheten for en del
legender og digtninger om Kristus; dette er i den grad sandt,
at neppe nogen alvorlig historiker i vore dage holder det for
mulig at gi et paalidelig billede av Jesu liv.
Naar vi holder os for øie, hvor stor en rolle den frie
gruppering av stoffet, og den historiske digtning har spillet
ved tilblivelsen endog av de tre første evangelier, er det ikke
underlig at menighetens egne forestillinger om Kristus som
verdens dominer er glidd ind i fremstillingen og har fortrængt
eller skygget over oprindeligere ord fra mesteren seiv.
Man gjør derfor rettést i at opgi at finde ut av hvor
tidlig og i hvilken utstrækning han har brukt ordet menneske
sønnen om sig seiv, eller hvilken tanke han i tilfælde har
forbundet med dette uttryk.
Der er andre steder, ogsaa i de tre første evangelier, hvor
559
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
