Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nye bøker - Kristian Elster: Sigrid Undset: «Jenny». Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye bøker.
Denne unge kvinde, Jenny, er stolt og god, klok og rede
lig i al sin færd. Men hendes sind er uhjælpelig ensomt.
Hendes længsel efter lykken er større end hendes evne til at
være lykkelig. Hun kan resignere, i alle fald for en tid, saa
længe lykken overhodet ikke har rørt ved hende. Men hun
kan ikke resignere med den halve lykke, med en mindre
glæde. Ingen ulykke er for hende saa grænsesløs som en smule
lykke. Hun kræver at kjærligheten skal være en livets høi
sang, og saa eier hun ikke seiv evnen til at elske; der er en
tidlig kulde i hendes sind, i den er hengivelsens evne frosset
bort. Den übekymrede, glade lykke hører hjemme under
en lysere og mere solvarm himmel end den Jenny er født
under. For hun er norsk, bitterlig norsk, hjemmet forfølger
hende, som norsk kvinde er hun fri og stolt, arbeidsdygtig
og lykkeløs.
Intet ord har saa bitter klang for frøken Undset som ordet
«hjem». De fleste av de mennesker hun skildrer har sine
hjem paa hybler, i pensionater og paa atelier, og overalt er
der den samme kolde og ufysne uhygge. Og inderlig bitter
blir hendes tone, nåar hun skal tegne et «virkelig hjem». I
de fleste er der strid, ufred og uhygge. Seiv ide gode hjem,
som i Jennys eget, gaar ungdommen ensom og übeskyttet.
Og med det samme bitre syn ser hun paa hjemmet i videre
betydning, overfører det paa landet, det store fælles hjem som
ligger saa langt mot nord, og som synes hende saa usigelig
fattigslig i et og alt. Fædrelandet er for hende som en gråa
kristianialeilighet, hvor der er smaa forhold, fattigdom og kiv,
sjelden harmoni og lykke. Livet herhjemme leves i kast,
intet gror sig rolig frem. Vaaren er pludselig, sommeren
kort, og saa er den der den übønhørlige høst. Slik er ogsaa
livet for frøken Undsets unge kvinder. En pludselig, smertelig
våar, en ulykkelig tid uten skjønnet, bare fyldt av en altfor
pinefuld længsel, saa er der en kort, ustyrlig sommer, som
ingen sommer var, og taaken kommer, den gråa høst, det
egte norske veirlig, november.
Og kvinderne har ikke som mændene de mange ting at
hjælpe sig med. Alt det som mænd glæder sig ved, arbeide
og interesser, det betyr til syvende og sidst saa litet for en
kvinde. For hende gjælder det et enten eller: elske eller
ikke elske. Og over den slegt av kvinder hos hvem evnen
654
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
