Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nye bøker - Kristian Elster: Sigrid Undset: «Jenny». Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye bøker.
til at elske svinder hen, tørrer ut, slik at bare længselen blir
syk tilbake, over den er übønhørlig den gråa november.
Der kan naturligvis gjøres indvendinger nok mot en
slik livsopfatning. Frøken Undsets syn paa menneskene og
deres liv, slik som det hidentil har præget hendes bøker, er
ikke alene bittert og ensidig, det er ogsaa en smule tørt.
Men enig eller ikke enig saa virker skildringen netop ved sin
sanddruhet, fordi forfatterinden seiv har følt det saa sterkt
og sandt. Der er noget forfrossent i dette livssyn som er saa
uten overbærenhet og uten ironi, men det er ikke at komme
forbi, fordi det først og fremst er dypt, dypt personlig.
Rökens store styrke ligger i dens intensitet; den er for
underlig levende skrevet, dens kulde er som jernets, det svier
nåar en tar i det. Men fordi om der er frost i boken, gir
den saa langt fra indtryk av at være skrevet av en kold sjæl; det
sind, hvori denne bok er blit til, eier ganske sikkert stor varme;
men varmen har endnu ikke slaat igjennem den bitre og
unge kulde.
Romanen lider noget av de samme svakheter som hendes
to tidligere noveller «Den lykkelige alder» og «En fremmed»,
den er litt løst bygget op og er overflødig bred. Der er ogsaa
noget i begyndeisen som er svakt, Rom og kunstnere er farlig
avskrækkende, og frøken Undset har ikke evnet at lægge varme
i sine billeder fra syden, de savner sol og blåa himmel. Der
er ogsaa noget i forholdet mellem Jenny og Gert Gram, som
ikke er tilfredsstillende forklaret. Rökens kvinder er tegnet
bedre end dens mænd. Jenny seiv er levende og tydelig,
hendes sind og hendes sjæbne er tegnet med den rikeste kunst,
fra hin dag da hun i en tilfældig sollys stund gav en smule
efter ior sin længsel efter lykken og til den dag hun dør. De
eneste indvendinger som her kan gjøres, er som før nævnt noget
utilfredsstillende i förklaringen av forholdet til Gert Gram;
likeledes synes jeg Jennys forhold til barnet og den betydning
det har for hende, er for løst antydet saa fin og nydelig skil
dringen end er her. Levende er ogsaa bokens andre kvin
der, veninden Cesea, Jennys mor og fru Gram. Av bokens
mænd er Helge Gram bedst tegnet, men skildringen nåar
ikke dypt. Dypere nåar forfatterinden i skildringen av Gert
Gram, men her savnes igjen sikkerhet. Gunnar, i hvis mund
lægges saa mange kloke ord, mangler noget individualitet.
655
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
