Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Schencke: Guder som dør - I. «Han er ikke her, han er opstanden!» - II. Kristus og Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guder som dør.
59
gjenopstandne gud. Under det hellige maaltid (brød, vin og
fisk) fik man gudens seierrike liv i sig. Den troende, hyllet
i liksvøp, steg ned i en grav: han forestillet død. Saa blev
der over graven ofret en hellig tyr eller væder. Blodet randt
ned over den troende. Og tvættet med dette hellige blod
steg han nu op av graven som en der var gjenfødt til det
evige liv.
Ogsaa forsaavidt har Attis-kultusen været av betydning
som det var den Mithra-religionen ved sin overførelse til
Rom forbandt sig med og fik beskyttelse hos. Indtil denne
religion omsider hadde vokset sig saa stor og mægtig at den
blev kristendommens farligste konkurrent. Den kom fra
Persien; og den hadde parsismens etiske dualisme fælles med
kristendommen. Den fordret sanddruhet, rene tanker, rene
ord, rene handlinger. Derved kom man paa den rette side
i den store kamp som lysets og sandhetens gud fører imot
løgnens og mørkets djævel. Guden Mithra var den centrale
skikkelse i denne religion, som med sine ædle grundtanker
gik en hurtig seiersgang gjennem hele det romerske rike,
indtil Donau og Rhin og Britanniens nordgrænse. Mithra er
verdens frelser; han er den Messias som i sin tid skal knuse
djævelens vælde, og regjere i herlighet i en fornyet verden.
Ogsaa Mithra maatte engang bukke under, dø og begraves.
Men han stod op igjen fra de døde, og for til himmels. Han
er den guddommelige midler mellem Gud og menneskene.
De dødes opstandelse skal finde sted ved ham; og for hans
domstol maa de allesammen fremstille sig. Tertullian taler
om Mithra-religionens [«sakramenter», og han nævner en
ceremoni som han sidestiller med de kristnes konfirmation.
II.
KRISTUS OG JESUS.
Spør vi nu hvad det er som oprindelig har fremkaldt
forestillingen om disse forskjellige døende og fra de døde
gjenopstandne guddomme, da maa svaret bli, at det først og
fremst er betragtningen av jorden med dens plantevekst, og
i anden række betragtningen av himlen med dens planeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
