Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Schencke: Guder som dør - II. Kristus og Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Wilhelm Sclieneke.
gamle babyloneres gud Marduk. Han betegnes som Guds
«elskede son», «den «gode hyrde», «livets ord». Ved ham er
verden skapt; og der fortælles om ham hvordan han er
nedfaren til helvede og dér har seiret over mørkets magter.
Det er fuldt paa det rene at disse mandæiske
frelserforestillinger er uavhængig av de kristelige, ældre end dem.
Man-dæerne hadde sakramenter: daab og nadverd. Og de
helligholdt søndagen. De blev omsider at betragte som en jødisk
(eller halvt jødisk halvt hedensk) sekt. Johannes døperen
kom til høi anseelse hos dem.
Nu er det at lægge merke til at disse mennesker kaldte
sig «nasoræer» (.naçoraje). Og erindrer man nu at ogsaa Jesus
er blit kaldt «nazoræer» (efr. Matth. 2, 23, hvor benævnelsen
imidlertid — feilagtig — avledes av bynavnet Nazareth), samt
at de kristne i begyndelsen blev kaldt «nazaræer» (i arabisk
er saa tilfældet den dag idag: an-naçara, sing. naçrani),—ja,
da [ligger det unegtelig nær at spørre, som man har gjort,
om der ikke her skulde eksistere en sammenhæng, det vil
si: en sammenhæng mellem kristendommen og de orientalske
frelserreligioner, med den nævnte sekt som mellemled.
Det er overmaade beklagelig at vi er saa mangelfuldt
underrettet om den tro og praksis som hadde tilhold inden
de jødiske sekter i tiden straks før kristendommens genesis
(man tænke paa essenerne, baptisterne, hemerobaptisterne,
masbotheerne. — av maçbutha, den mandæiske benævnelse
paa daaben). Ti det er neppe tvilsomt at vi herfra vilde
kunne hente værdifulde bidrag til at forklare den raske
fremtræden av kristendommens sakramentsidéer og av dens lære
om Kristus, den døende og gjenopstandne frelsergud.
La mig avslutte denne oversigt med at anføre nogen
ord av den berømte filosof Wilhelm Wundt, professor
ved universitetet i Leipzig": «Man tænke sig en som er om
ikke mere end halvveis fortrolig med den maate hvorpaa
myter opstaar, og som samtidig nogenlunde har fulgt med i
den fremadskridende utforskning av kilderne til de
gammel-orientalske sagn. Forutsat at en saadan mand er uhildet,
vil han nu ikke længer nære tvil om at beretningen om Jesu
ydre liv, bortset fra nogen faa vistnok tilstrækkelig bevidnede
træk av lidelseshistorien, er sat sammen av legender.»
Hertil føier Wundt følgende sætning, som det vilde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
