Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Georg Brandes og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Halvdan Koht.
gjorde ham til en Ismael i landet, som ikke engang Sars’s
venner vaaget at hjælpe. Den sociale og den økonomiske
forfølgelse som rammet «Fram»-mændene, er det sterkeste
vidnesbyrd om det aandelige trangsyn som i 70-aarene hadde
magten i Norge, og som endog frigjorte aander ikke dristet
sig til at reise alvorlig motstand mot. Da Sars i 1874 skulde
bli professor, lot han sig forlede til at offentliggjøre en
tvetydig erklæring om sin historiske filosofi, som klart viser
hvilket tryk han kjendte sig under.
Da Brandes første gang var i Norge, blev der holdt fest
for ham i Studentersamfundet, og Sars skrev sig som
førstemand paa listen. Da spurte Brandes i sin tale: «Kan De da
ikke være af den godhed at afryste dette trvk?» Det var det
han for sin part hadde gjort; han hadde ikke villet taale
trykket, han hadde gjort oprør mot magthaverne, og det var
dette oprør han nu egget ogsaa «den norske løve» til.
Han har selv i første bind av sit «Levned» med største
aapenhet fortalt om sin ungdomsutvikling, saa vi ser
hvorledes han kom til at bli oprører. Det er utvilsomt, baade
efter hans likefremme ord og efter hans offentlige
forfatterskap, at det var Taine som mer end nogen anden frigjorde
hans tanker og hans evner; som 25-aars mand, i 1867, var
det han avgjort brøt med de hjemlige lærdommer. Men det
er i denne sammenhæng av særskilt interesse at peke paa, at
en av dem som sikkert hadde forberedt bruddet hos ham,
det var Henrik Ibsen.
Det er eiendommelig at se hvilket indtryk Brandes fik
av de første Ibsen’ske verker han blev kjendt med; han skrev
meldinger av baade «Brand» og «Peer Gynt» i det danske
«Dagbladet», saa vi tydelig kan se hans daværende
standpunkt.
I «Brand» klaget han at «den poetiske Humor» var «reent
forsvunden». «Digtekunsten», skrev han, «lader kun Kræfterne
brydes mod hinanden for at gjøre Slutningsharmonien
desmere fuld og dyb og opløftende»; hos Ibsen derimot raadde
den religiøse indignation «saa hensynsløst og udelukkende,
at den træder fjendlig op mod det hele Fantasiliv, hvis
forklarende Billede Poesien er. Men denne Selvmodsigelse kan
Digtekunsten ikke rumme.» «Hvad mangler altsaa
Grundtanken i «Brand»] som poetisk IdeeV Retfærdiggjøreise; thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
