Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Georg Brandes og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Halvdan Koht.
Bjørnson levde paa Aulestad i en «følelse af forladthed»,
som han ikke længer kunde holde ut: «Ikke en eneste væn
her, og intet vænligt bud udenfra, ikke ét.–Jeg er på
veje at sætte til.» Nu kom «vænligt bud» fra Brandes, og
det blev en hjælp for Bjørnson, som han følte sig uendelig
taknemlig for. «De har gjort mig så meget godt!» skrev han
til Brandes i februar 1878. «Kan De huske, De engang «ikke
hjalp mig» ? Det var dengang sant. Men hvor kom De ikke
til at hjælpe mig! Tror De ikke, det er gåt tusene så?»
Og han bad om mer hjælp. Han skrev og spurte Brandes
efter bøker, — religionsvidenskabelige, naturhistoriske,
skjøn-literære. Og Brandes var utrættelig til at svare og oplyse.
Han gav greie paa bibelkritiske verker, av Keim, av
Gold-ziher, av Popper, — bøker som Bjørnson først studerte selv
og siden brukte i sin antikristelige agitation. Og han fik
Bjørnson til at ta fat og læse Zola, brødrene Goncourt, og
Victor Hugo. Zola og Goncourt bragte Bjørnson til at
utbryte: «Fy for fanden!» Men de hadde da egget hans vilje,
og hos Hugo fik han likefrem hjælp i sin aandelige kamp.
Brandes prøvde slet ikke at paaskynde den krise
Bjørnson stod i. Tvert imot — han søkte at formilde den for
ham. Den 8de februar 1878 skrev han: «Pin Dem ei selv
med filosofisk-theologiske Grublerier. Jeg troer ei det ligger
for Dem. Jeg forstaaer Dem saa ganske eller troer at
for-staae Dem: De gyser i Poesien tilbage for Bøger som f. Ex.
Flauberts, der «dissekere» og efterlade et trist, dybt
nedslaaende Indtryk. De gyser i Filosofien tilbage for Atheismen
og Pessimismen, bl. A. fordi De hænger altfor fast ved
Gudsforestillingen og trænger altfor meget til at have et Haab og
en lvs Horizont for Øie til at det kan være Dem ligegyldigt,
.hvad Resultat De kommer til, hvis De blot gik ud paa at
finde det sandeste. Jeg selv er personligt ikke Pessimist, i
alt Fald ei i den Forstand, hvori Ordet toges af
Schopenhauer. Jeg har i mine Ynglingeaar været brændende religiøs
indtil Askese. Ved mit 22 Aar førte Studiet af Filosofien mig
bort derfra og grundigt bort. For mig er Religion nu kun
den bevidste og absolute Selvhengivelse til det Gode, det
Sande eller Rette, i hvilke Former dette end dyrkes. Om Dem
troer jeg, at De ei skal gruble, men være tolerant mod os
Andre.» Og 22de februar fortalte han om en samtale med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
