Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Georg Brandes og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Brandes og Norge.
91
Auerbach: «Vi talte ogsaa noget om Dem, og han sagde,
som jeg tænker: «B. bør slet ikke fordybe sig i Grublerier
af metafysisk Art. Sæt at visse Resultater dræbte
Digterevnen i ham. Jeg f. Ex. er overbevist om at hvis jeg kom
til det Resultat, at Pessimismen var Sandhed, kunde jeg ikke
digte mere. Sæt det gik ham ligedan, om han kom til vor
Verdensanskuelse.» Jeg mener egentlig ikke at det Raad,
som indirekte ligger heri, lader sig følge, men jeg giver det
lige fuldt.»
For saa nænsom hjælp1 maatte Bjørnson være glad, og
det er intet under, at han kaldte Brandes sin «dyrebareste
korrespondent», som han var «stolt» av at faa brev fra. For
hvert brev og hver bok han fik fra Brandes, gik det ham
stadig saaledes som han skrev i et brev fra 1883, at han
kunde ikke altid være med paa de fremsatte tanker, «skjønt
— la han til — jeg blir mere og mere enig med Dem, jo
længer vi hægge lever og udvikler os». Ogsaa literært blev
Brandes en raadgiver for ham; han lot ham hjælpe til ved
omarbeidelser av «Det ny system» og «En hanske».
Likevel kom det nogen aar efter til brud mellem dem.
Bjørnsons toleranse var ikke stor nok til at kunne taale en
dyp uoverensstemmelse i sedelighetsspørsmaalet. Men midt
i bruddets stund (31te august 1887) skrev han i et brev en
karakteristik av Brandes, som er værd at gjengi:
«Hovedsaken mellem os to er, at der går noget varmt, lyst,
frugt-kastende af alt, De skriver, og et saa ejegodt smil av Deres
goddag og velkommen, så jeg aldrig kan bli sint paa Dem i
mere æn fire minutter. Med min beste vilje, jeg kan det
pinedød ikke; når jeg nu tænker på Dem og hører Dem og
ser Dem, så er De for mig bevægelsen, årvåkenheden,
råd-snarheden i person; og denne kraft sat in i vort åndsliv
på et højst viktigt punkt, det er Deres historie »
Bjørnson har her samlet Brandes’s gjerning i billeder
som vil bli staaende. Og han hadde alt i 1878 skrevet til
ham de fyndige ord: «De har omskabt Nordens literære
bevidsthed, og vakt den, hvor den før ikke var.»
Hvorledes hadde det været mulig for Brandes at fuld-
1 Brevene viser klart, at Ernst Sars har mishusket sig, naar han i
«Samtiden» 1902 (s. 455) tillægger Brandes haanlige uttryk om Bjørnsons
omven-delseskamp, siden Bjørnson ikke kunde naa saa langt som til pessimisme.
7 — Samtiden 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
