Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Vort nationale demokrati
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(5
Wilhelm Keilhau.
de politiske grænser til at følge folkegrænserne. Ett folk
^maatte ha ett fædreland, og ett fædreland maatte bare rumme
ett folk.
Det var det unge europæiske demokrati, som gjorde
denne opdagelse og stillet sig dette maal.
Demokratiet hadde sat folkesuverænitetens idé istedenfor
enevældets. Men forutsætningen for folkesuverænitetens idé
er folkets idé. Den demokratiske idé om folkesuveræniteten
bygger paa den forutsætning, at det suveræne folk er ett.
Flere folkeslag i ett land kan gaa an, naar folkene er
umy-dige. Men naar de blir myndige, skaper folkemotsætningerne
en konflikt saa dyp, at den vanskelig kan utjevnes.
Det 19de aarhundredes demokrati indsaa dette, og den
nationale tanke — ett folk, ett fædreland, ett sprog — den er
skapt av dette demokrati. Læg merke til, at det er
demokrater, som har kjæmpet — og kjæmper —
nationalitetstanken frem næsten overalt i verden: mændene fra 1776 i
Nordamerika, jakobinerne i Frankrike, mændene fra 1813 og 1848
i Tyskland, earbonarierne i Italien, guerillasoldaterne i
Spanien, de republikanske oprørere i Sydamerika, filhellenerne
i Grækenland, kossutherne i Ungarn, venstre i Norge,
ungtyrkerne i det ottomanske rike, og nu i disse dage oprørerne
mot mansjuvældet, forkjæmperne for Midtens repulik i Kina.
Og læg ogsaa merke til, hvor den øverste og eneste idéernes
dommer — kjendsgjerningernes logik — har vist at det var
nødvendig for demokratiet at reise nationalitetsbevægelsen.
De steder, hvor folkestyret har skapt mest strid og git mindst
positive resultater, og hvor det virkelig kan være berettiget
at tale om «demokratiets fallit», det er der hvor flere folk
har skullet styre ett rike. Her er Østerrike og Ungarn at
nævne. Likesaa det konstitutionelle Rusland. I de Forenede
Stater har racemotsætningen længe været en bremse paa alt
fremskridt. Det er vel ogsaa den, som har splittet det
ungtyrkiske parti og vanskeliggjort moderniseringen av riket ved
Bosporus.
Naar i vore dage det nationale drag ved demokratiet i
de fleste land er trængt i bakgrunden for det sociale,
skyldes det aldeles ikke, at dette er blit utro mot den nationale
idé, eller at denne er gaat i arv til de konservative partier.
Men det er klart, at hvor det har løst sine nationale opgaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
