Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Vort nationale demokrati
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(5
126 Wilhelm Keilhau.
om 60 å 80 aar ganske som den lyster og konfiskere
fremtidsværdier ganske efter behag.
I de allerfleste tilfælde vil denne tankeføring desuten
støttes av en almindelig retsregel, som vilde giøre vore
kon-cessionslove uangripelige selv i land, hvor den til vor § 105
svarende grundlovsbestemmelse ikke bare gir en
ekspropriationsregel, men i bred almindelighet erklærer den private
eiendoms-ret hellig og ukrænkelig. I de allerfleste tilfælde vil nemlig %
de nuværende eieres sukcessorer ved hjemfaldets indtræden
endnu ikke være undfanget i det øieblik koncessionen gives,
de er endnu ikke blit retssubjekter og har endnu ikke
erhvervet nogen retsbeskyttelse for sine eventuelle rettigheter.
I)et er denne retsgrundsætning Sidney Webb kalder «de
ufødte slegters lov».
Koncessionskampen blev altsaa skapt av et økonomisk
motsætningsforhold. Men der er gaat ikke bare politik i den.
Der er ogsaa gaat jus i den. I virkeligheten er dette et
almenpolitisk fænomen. Som særlig Karl Marx har fremhævet,
blir menneskene sig meget ofte de økonomiske konflikter
bevisst og utkjæmper dem i juridiske former.
Det var de konservative, som ved at opkaste spørsmaalet
om koncessionslovenes grundlovsstridighet bragte det
juridiske moment ind i kampen. Ogsaa dette er en
almenpolitisk foreteelse. Det er altid de konservative som bringer
jussen ind. For lovens idé er jo, at vi skal respektere og
leve under de med fortidens forhold for øie optrukne normer,
under dead men’s will; juristerne, sier Auguste Comte,
eidet overlevertes trofaste vogtere.
Men ved dette blev de konservatives kamp ført over paa
et falskt grundlag. Den var ikke længer en kamp for
industrien og driftsherrernes fremtidsinteresser, den var en kamp
for grundlovens § 105 og for eiendomsrettens idé. Maalene
var blit andre. Og saa oplevet vi under reguleringslovens
behandling ivaares den faneflugt, som Bratlie paa høires sidste
landsmøte skildret med større frimodighet end diplomatisk
kunst. Besultatet blev, at de industridrivende fandt sine
interesser opofret, men grundloven var reddet — paa dette felt.
Det er forresten underlig, at de konservative nærer en
slik kulsviertro til grundlovens § 105. Som nævnt gir denne
i virkeligheten bare en ekspropriationsregel. Den beskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
