Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Retningslinier i moderne litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retningslinier i moderne Litteratur.
167
længe kan der ikke være Tvivl for den kyndige om, at de
har Fald mod forskellige Have. Modsætningen viser sig at
være altomfattende. Den er ikke til at udtømme i een
Formel, thi der er næsten ikke et Punkt, hvor ikke Tid staar
mod Tid.
I god Overensstemmelse med hele sit rationalistiske Præg
havde Realismen været kosmopolitisk. Nu bryder
Nationalfølelsen frem rundt om i Landene. I Sverige er saaledes
Heidenstams Gennembrud udpræget nationalt farvet.
Undertiden sker det i meget grelle, usmagelige Former, som f. Eks.
i en «Deuschtum», som den der kommer til Orde i den
anonyme «Rembrandt als Erzieher».
Realismen havde været en By kun st. I Byerne fandt
den sit Stof. Dér var det hastigt pulserende Liv, dér var
Konflikterne eller i hvert Fald Forviklingerne, dér var
Maskinerne, Gaderne, Lyset, alt det nye, den stod i Pagt med.
Nu melder Landet sig. Bondedigtningen genopstaar. I
Tyskland bliver det til en hel Bevægelse under Slagordet
«Hei-matkunst». Hvor Bylivet spiller en forholdsvis ringe Rolle
varer Realismen derfor kortest. Det er Grunden til, at Sverige
saa hurtigt og saa fuldstændigt afkaster dens Aag. 1
Danmark, hvor vi ikke er saa heldig at have en storslaaet og
farverig Natur, der kunde raabe imod Realismens Paastand
om at være et tro Billede af Virkeligheden, varer den
længere. Men ogsaa hos os melder Landet sig paany. Navne
som Jakob Knudsen, Jeppe Aa k j æ r og J o h s. V.
Jensen betød nyt Stof og nye Synsmaader.
I en Hovedsum kan det nye sammenfattes deri, at
Mennesket genopdages, genopdages som et «ufornuftigt»,
irrationelt Væsen, som et Væsen, der sprænger alle snævre
Begrebsrammer.
Denne Genopdagelse af Mennesket, der samtidigt saa
blodigt skete i Transvaal, paa Manschuriets Slagmarker, i
Ruslands Fængsler og paa dets Barrikader fortoner sig i
Litteraturen saavidt jeg kan se i 3—4 Hovedfaser.
Den kraftigste, i hvert Fald den voldsomme Form,
hvori det nye styrter ind over Tiden, er gennem Nietzsches
Overmennesketeori. Som altid hængte Tiden sig ved
det tilfældige, det overdrevne, det ydre, medens den indre
Kærne upaaagtet øvede sin Virkning. Det væsentlige var ikke
12 — Samtiden 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
