- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Treogtyvende aargang. 1912 /
169

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Retningslinier i moderne litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Retningslinier i moderne Litteratur.

169

Form, medens den for Realismen havde været udvendige
Regler og taabelige Fortidslevninger.

Ved de Iagttagelser, hvorpaa Naturalismen byggede, var
der altid noget, der mindede om afskaarne Blomster, noget,
der bestemte dem til en kort Eksistens. De blev mere og
mere til Øjeblikserfaringer, hvorimod den nye Kunst bygger
paa aflagrede, velprøvede Erfaringer, Erfaringer, der har vokset
sig livsstærke ved at bekræftes af et Slægtleds, undertiden af
tieres Vidnesbyrd. Den bliver i Stedet for en Iagttagelsens
Kunst, en Erindringens Kunst, støttende sig til Slægternes
Erfaringer.

Hør f. Eks. hvorledes en Mand karakteriseres i «Jørn
Uhl»:

«Han var en godmodig, venlig Mand,» siges der om ham.

Der blev svaret:

«Det er slemt, min Dreng, naar man ikke kan sige andet
om en Mand end, at han har været godmodig.» Og læg saa
Mærke til, hvad der kommer:

«Ligesaa blødt og let han talte, ligesaa blødt og let
pløjede han.»

Hvor langt er ikke dette fra al Impressionisme. Det er
en Karakteristik, som den ene Mand giver af den anden,,
naar han har levet et Liv i hans Nærhed og kender ham til
Bunds. Der er god gammel Bondevisdom i det.

Og dog føles det nye, trods den enfoldigere, naivere Tone
som det sammensatte efter det altfor enkeltløbede og letkøbte.
Hele den nye Tids Holdning overfor Fortiden er disse Ord
af «Huset Buddenbrook»: «Gaar det maaske til i Verden
som i en smuk Melodi?......Det er naragtig Idealisme.»

Nej det gaar ikke saa simpelt til, som der var blevet
prædiket. Der var aabnet for Sjælens Dyb, og man fandt
Virkeligheden meget mere gaadefuld, meget rigere og skjønnere
end der var drømt om i de kloge Hoveders Filosofi og først
og fremmest: man genfandt det usynlige — Sjælens Verden
og Uendeligheden, den, som Ord ikke kan tømme men kun
lade ane.

Hvormeget denne Frigørelseskamp, af hvilken jeg har
fremhævet nogle Hovedpunkter, hvormeget den har kostet,
er det ikke godt at sige, men den har ganske sikkert paalagt
Lidelser og krævet Ofre. Jeg behøver blot at minde om,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:41:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1912/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free