Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Falk: Universitetet og skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Professor Hjalmar Falk.
ganske forskjellige. Her spørges ikke om hvad der er
moderne eller praktisk. Det gjælder her, om skolen har opøvet
elevernes evne og utviklet deres lyst til at arbeide med og
gjennemtrænge de vanskelige problemer, til at grave dypt.
Her spørges, om skolen har git eleverne det lange historiske
perspektiv, som danner bakgrunden for nutidsfænomenerne,
og de kundskaper som oplukker videnskapens kilder.
Der er to hovedmangler, som vi universitetslærere — jeg
tror, noget nær alle staar enige om det — finder i den
fordannelse som studenterne medbringer til de humanistiske
studier. Den ene vedrører stoffet, den anden metoden. Da
imidlertid metoden er knyttet til stoffet, vil de to momenter
ikke helt kunne løses fra hinanden.
Den gamle latinskoles grundprincip var, som bekjendt,
den stramme formalistiske skolering, som for
men-neskeaanden er hvad plogen er for jorden: den gjør den
haarde grund mottagelig for sæden. Intet pædagogisk middel
har endnu vist sig saa egnet til at lære ungdommen at
ræsonnere som den sproglige analyse. Den latinske stil
vænnet den opvoksende slegt til at anvende de lærte regler
og disciplinerte dens aand. Den berømte geometer Hermite
lot aldrig nogen leilighet til at fremhæve stilens betydning i
skolen gaa sig forbi. I det nyhumanistiske gymnasium
hersker den saakaldte «direkte metode», som selvfølgelig, hvor
det gjælder de levende sprog, i praktisk henseende har store
fordele at opvise, men som har ført til avskaffelse av stilen,
ja næsten ogsaa av ordboken, hvis pædagogiske værd er langt
større end almindelig antat. Den spontane tilegnelse har
fortrængt den analytiske aand.
I den gamle skole la man hovedvegten paa tankens
anspændelse under arbeidet med et tungt stof. Læsningen av
klassikerne frembyr ikke bare enkelte nøtter at knække —
hvad der allerede gir en saare gavnlig intellektuel opøvelse
—, denne litteratur byr ogsaa paa frembringelser, som ved
sit fremmedartede indhold tvinger tanken til en fortsat
anstrengt virksomhet for at holde traaden; intens opmerksomhet
og sindets samling er de egenskaper som kræves. Denne
tunge formale disciplin, som vistnok ikke saa raskt fører til
et vidt utsyn, men til gjengjæld sikrer en solid metode i
arbeidet, er i det nuværende humanistiske gymnasium en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
