Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Falk: Universitetet og skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Universitetet og skolen.
229
Om en gjenreisning av den klassiske dannelse i dens
gamle omfang kan der selvfølgelig hos os ikke være tale.
Forsvarerne av den gamle latinskole har efter min mening
ofte skutt over maalet og skadet sin sak ved at stille den
klassiske kultur op mot den moderne. Og allikevel, —
overveier man, at den idealistiske tænkning er den formale
dannelses høieste potens, at der gjennem de klassiske sprog og
litteraturer bevislig er tilført menneskeheten et idealistisk
tænkesæt, uten hvilket den videnskabelige søken ikke kan
bestaa, — mon der da ikke ogsaa skulde være en kjerne av
sandhet i den paastand, som næsten alle de hvis aand er
befrugtet fra den kant, stadig vender tilbake til, og som
motstanderne har saa let for at avvise i likhet med andre
paastande om imponderable værdier: at der i den klassiske
undervisning endnu lever en gnist av den aand, som skapte
oldtidens tænkere og digtere? Franskmanden Poincaré, som
ansees for nutidens første matematiker, sier i sin brochyre
om den klassiske fordannelses værd for videnskapen1: «De
antike studier lærer os bedst at vende os bort fra det som
blot har en tilfældig og speciel interesse, og rette blikket
mot det almindelige, stræbe mot et ideal. De som har drukket
av denne kilde, blir ute av stand til at begrænse sin horisont.
Det ydre liv taler til dem kun om deres døgninteresser, men
de lytter bare halvt, de iler fremad mot noget andet, de
bærer overalt med sig hjemlængselen efter et høiere
fædreland.» Det er sandt, og jeg har alt sagt det, den moderne
utdannelse bringer eleverne i et nærmere forhold til livet og
dets konkrete forhold. For dem hvis maal er at bli
praktiske mænd, synes dette at maatte være en vinding. Men for
dem hvis fremtidige liv skal være dommerens, prestens eller
lærerens, for ikke at tale om videnskapsmandens, er der
vigtigere forutsætninger end disse. For at holde sig klar av
dagens forvirrende larm, maa de i ungdommen ha indsuget
den idealisme, som holder øiet rettet mot høie og fjerne
maal.
Det er let nok at spotte over de stumper av latin som
endnu frister en usikker og truet tilværelse som alternativt
fag i vort humanistiske gymnasium — jeg tilstaar at det
1 Henri Poincaré, «Les sciences et les humanités», utg. av Ligue pour la
culture française.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
