Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Falk: Universitetet og skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Professor Hjalmar Falk.
frister og kun kan friste en kummerlig og forhatt tilværelse
til fortrængsel for studier som passer bedre for standpunktet.
Men hertil kommer videre, at fordringerne i dette fag er
blit saa avknappet, at de ikke paa langt nær kan siges at
strække til for behovet. Om ønskeligheten, for ikke at si
nødvendigheten av en langt grundigere latinkundskap hos de
vordende filologer, teologer og jurister kan henvises til
officielle erklæringer fra de respektive fakulteter. Jeg skal her
faa lov til at supplere med erfaringer fra mit eget omraade,
den germanske filologi, som mange kanske mener kunde staa
ganske godt paa egne ben. Men hvor faa begrepsord er der
i virkeligheten ikke i det tyske sprog, som ikke enten er skapt
efter latinske mønstre eller ialfald paa en eller anden maate
er paavirket fra den kant. Og med syntaksen er forholdet
et lignende: en række konstruktioner og hele den kunstige
sætningsbygning har de klassiske sprog til forbillede. Med
den nuværende latinkundskap kan man si, at forstaaelse av
lærerens paavisning av forholdets natur betegner høidepunktet.
Med en ordentlig fordannelse i latin vilde man i denne side
av den tyske sproghistorie ha et ypperlig stof til opøvelse i
selvstændig iagttagelse og emne for mangen specialavhandling.
Som paa dette omraade, saaledes paa mange andre: den
mangelfulde latinkundskap lukker kilderne og forkorter
perspektivet.
Om følgerne av den nye gymnasialordning for de humane
videnskaper er det allerede nu tillatt at nære bange anelser.
Det ligger i sakens natur, at den selvstændige virksomhet
mer og mer vil rettes mot den lettere, halvt populære
viden-skabelighet, særlig en saadan hvor kilderne hører til den
nyere tid og saaledes ikke volder særlige vanskeligheter eller
stiller store krav til forkundskaper. Heller ikke kan den i
det store og hele behagelige maate hvorpaa ungdommen
slipper gjennem det humanistiske gymnasium, hvor
beskjæf-tigelse med de store ideer og tankestrømninger utgjør dagens
kost, være særlig egnet til at gi smak for det videnskabelige
detaljarbeides møisommelighet. Hvor den kritiske evne til at
bedømme grundlaget for de videnskabelige teorier er
utilstrækkelig, vil vilde hypoteser let bli grepet med ungdommelig
begeistring, og den sande genialitet opfattet som bestaaende i
at naa de mest omfattende resultater med mindst mulig stræv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>