Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - Munch Søegaard: Om kræft og kræftforskning - 4. Kræftdødeligheten - 5. Folkeracerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aandsarbeide. 262
Alle de her nævnte tal er langtfra paalidelige.
Medicinalstatistikken samles i de forskjellige lande efter meget
uensartede metoder, og var navnlig i tidligere aar meget
ufuldstændig. Stigningen i talstørrelserne skyldes utvilsomt for en
del bedret statistik og den lettere adgang til lægehjælp for
ubemidlede. I tidligere dage døde langt tiere uten lægetilsyn,
hvorved statistisk materiale gik tapt. Men tiltrods for disse
indvendinger gir dog den internationale medicinalstatistik
uttryk for den kjendsgjerning, at kræftsygdommen er i jevn
stigning inden menneskeheten. Jeg har av de senere aars
kræftforskere ikke set nogen der har en motsat opfatning.
5. Folkeracerne.
«Racerne er klimaternes døtre», sier Hippokrates.
Ogsaa mellem sygdommene og klimaterne er der et
slegtskaps-forhold. Men forskjelligheten i kræftens optræden i de
forskjellige egne av verden forklares langtfra ikke ved klimaets
indflydelse. Her kommer endnu ukjendte momenter til, som
det blir forskningens sak at opklare.
Negrene og den hvite befolkning i U. S. Amerika lever
sammen spredt utover landet under samme klimatiske
forhold. Men statistikken viser derfra, at paa 10 000 levende
hvite kommer 2 dødsfald av kræft mot kun 1 kræftdødsfald
blandt like mange sorte. Videre: En del av de ved
negerslaveriets ophævelse frigivne negre blev ført til den engelske
koloni Sierra Leone paa vestkysten av Afrika. Under det
urigtige navn kreoler lever nu her talrike efterkommere av
disse forhenværende slaver, som en egen stamme vel adskilt
fra Guineakystens egen indfødte befolkning, der holder sig i
fornem eksklusivitet fra indflytterne. De engelske
kolonilæger beretter herfra, at de iagttar kræft — om end ikke
hyppig — blandt kreolerne, men aldrig blandt de indfødte.
Her har vi endog samme race og samme klima — og dog
forskjellighet i kræftens optræden. Maaske kan forklaringen
søkes i forskjellig levevis, idet kreolerne helt har adoptert
europæernes livsvaner baade i diæt, beklædning og boliger,
mens de indfødte standhaftig holder sig til de fra fædrene
gjennem aarhundreder nedarvede skikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
