279 (Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Treogtyvende aargang. 1912)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den nye livsvidenskap.

279

element av videnskabelig risiko kan her ikke helt utelukkes.
Men det forekommer mig, at det ialfald er et forsøk værd at
vise, at den nye literatur- og kulturvidenskap muligens med
held kan kappes med meteorologien i det foretagende paa
forhaand at bestemme omslag i veiret, eller endog store
klimatiske forandringer; — for kulturvidenskapens vedkommende
selvfølgelig alene i billedlig forstand, gjennem studium av
aarsaker til strømninger inden bevissthets-livet.

For korthets skyld skal jeg i denne skisse gaa flygtig hen
over utviklingslærens første hovedperiode i nyere tid og
væsentlig holde mig til den anden og tredje periode, som
begge paa en maate tilhører vor egen tid, forsaavidt som vi
endnu lever i overgangen mellem begge og midt i kampen
mellem deres virkende faktorer. Vi lever saa at si midt i
veir-omslaget, fra en kuldeperiode til et varmere tidsrum.
Vi er alle i høieste grad interesseret i hvorledes denne store
proces vil forløpe.

* *

Utviklingslærens romantiske periode, forberedt allerede
fra den græske oldtid av, og dernæst av renæssansens tænkere
og naturforskere, er karakteriseret ved en i det store og hele
lys og forhaabningsfuld tro paa ubegrænset fremskridt.
Det interessanteste ved denne periode, fremskridts-troens
vaar-brud, som falder sammen med hvad Bjørnson har kaldt for
«de store følelsers tid», er efter mit skjøn dette, at den nye
fremgangs-tro maatte kjæmpe sig frem mot mægtige
hindringer. Det var for en stor del giennem heroisk kamp med
skuffelse og mismod, at den ene forsker og digter efter den
anden forkyndte sin lyse tro paa verdenslivet som en
endeløs fremgang. Netop denne sjælekamp gav den nye
forkyndelse et sjælfuldt inderlig, ofte lidenskabelig præg, som vi
kan se det hos en lang række av store digtere, fra James
Thomson, Rousseau, Shelley, til Victor Hugo og Henrik
Wergeland.

Navnlig var det gjennem kontrast-association mellem
kulturmenneskets fordærvelse og den uskyldige natur (stundom
det primitive menneske iberegnet), at naturforskere, digtere,
malere og musikere naadde frem til en saa lidenskabelig
natur-glæde, som der neppe nogensinde har været sidestykke

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 22:41:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/samtiden/1912/0287.html

		Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Treogtyvende aargang. 1912 / 279 (1890-1926) With: Gerhard Gran Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|