Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Chr. Collin.
til paa denne jord. Paa en tid, da menneskenes verden
syntes mørk, aabenbaret naturen sig som det sted, hvorfra
frelse var at haabe. Som i den græske og romerske oldtid
blev løsenet dette: at vende tilbake til naturen1. Mange
lande blev saa fuldstændig forandret for menneskenes blik,
som om de netop var steget op som en ny jord efter en
syndflod. En ikke liten del av Europas befolkning saa med nye
øine paa fjeld og hav, — for en stor del med digteres og maleres
øine. Alperne, likesom de norske og skotske fjelde, — alt
vildt og storslagent i naturen blev forvandlet fra hæslig til
sublimt. Havet i dets fraadende oprør eller tordenbygen og
snestormen blev skjønne at skue. Man saa paa hele
naturen som guddommelig; man følte det, som om en
vældig overmenneskelig magt virket gjennem hele naturen, og
man satte sig selv paa denne magts plads, man søkte
inderlig samfund med naturens store guddom. En ny «animisme»
eller en ny mytologisk besjæling av naturen gjorde sin
runde gjennem alle Europas lande og grep dypt ind i
folkenes historie, som en aandelig vaarstemning. Den lyse tro
paa naturen og paa dens iboende guddom, som en magt,
hvis skaber-gjerning endnu ikke er forbi, men som
fremdeles virker nyskapende, fremdrivende, mot høiere
livsformer, i os selv og i den øvrige natur, — denne tro ligger for
en stor del til grund for baade de store politiske
revolutioner i Nordamerika (1776) og Frankrike (1789) og for den
store industrielle revolution i England, i den samme tid.2
Det lyse, panteistisk farvede syn paa naturen, ofte
ild-prøvet i haarde skjælekampe, var som en mægtig
stemningsbølge, der gjennembrøt aarhundred-gamle hindringer og
stængsler, i det politiske og religiøse liv. Dette høie
aandelige lufttryk bidrog ikke alene væsentlig til slike
begivenheter som nordamerikanernes frihetskamp og den store
franske revolution, likesom senere til Norges frihetsverk i
1814, grækernes og de sydamerikanske koloniers frihetskampe.
Det bidrog ogsaa mægtig til at fremmodne en ny blomstring
i lyrisk digtning, malerkunst og musik (den store ny-renæs-
1 Det lar sig med historisk sikkerhet paavise, at en likefrem fornyelse
av den gamle stoiske natur-filosofi, likefra renæssansen til slutningen av det
attende aarhundrede eller endnu længer, bidrog sit til den nye natur-stemning.
2 Jfr. min essay i «Samtiden», 6 hefte 1909.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
