Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Chr. Collin.
schöner Götterfunken, Tochter aus Elysium» (Schillers digt),
eller vor egen Henrik Wergeland paa dødsleiet,
drømmende om et fredsrike paa jorden.
Skulde man nævne nogen enkelt av de urgamle
tankefrø, som kom til fuld utfoldelse og blomstring i denne de
store følelsers- tidsalder, maatte det vel være netop tanken om
fred og brorskap mellem alle jordens folk. Vi møter den
hos Kant, hos Shelley, senere hos Victor Hugo og
mangfoldige andre. I sin mest videnskabelige form dukker den
frem hos den nyere statsøkonomis grundlæggere, som Hume
og Adam Smith, i deres paavisning av, at det ene folk
gjennem handel har fordel av andre folkeslags velstand og
trivsel1. En tanke, som blev videre utviklet især av
Cob-den og B righ t.
I den grad kan freds-tanken sies at være betegnende for
fremskridts-troens tidsalder, at denne tankes skiftende skjæbne
kanske alt i alt er det mest karakteristiske symptom paa
omslaget i det aandelige klima fra utviklingslærens første
periode til den anden, og fra denne igjen til en tredje periode.
Netop overfor freds-saken er det at de tre stadier i
livsviden-skapens historie kommer mest anskuelig tilsyne.
Der kan neppe være tvil om, at den nye livs-videnskaps
endelige resultater vil være avgjørende for freds sakens skjæbne.
Hvis livs-videnskapen uttaler sig endelig og avgjort i den
retning, at krig er nødvendig for menneskelig fremgang, da
vil freds-saken maatte staa som en utopi, en blot og bar
drøm, hvis virkeliggjørelse hører hjemme i Intetsteds-landet
(Utopia). Dit vil man da med rette kunne raade
freds-vennerne til at utvandre! Freds-landet vil fortone sig som de
smukke skyers land, farvet og forgyldt av en nedgaaende
sol, hvis straaleglans litt efter litt vil slukne.
Den største lys-tanke, som de store oldtids-kulturer har
fostret, og de store følelsers tid utarbeidet i videnskabelig
form, tanken om fred paa jorden og en altomfattende velviljes
forbund mellem alle mennesker, — den store selvutvidelsens
tanke, hvorefter det enkelte lille menneske i somme stunder
omslynger alle mennesker, alt levende med sin omsorg og
ømhet, — som om det vilde si: Intet menneskelig, intet
1 Se Hume, Essays (The World’s Classics, 1902), s. 334 ff., og Adam
Smith, The Wealth of Nations (Everyman’s Library, 1910), I, s. 438 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
