Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nye livsvidenskap.
283
værende er mig fremmed. Ikke blot «staten er mig».
Verden er mig! Jeg har optat den i min bevissthet. Alle andre
væsener er mine. Intet ondt kan ramme dem, uten
at det berører mig. Jeg kan ikke høre nogen stønne her
paa denne jord, uten at jeg fornemmer et smertens stik i mig
selv,–hvis den nye livs-videnskap virkelig skulde bringe
denne menneske-kulturens største lystanke til at slukne, fordi
den strider mot livsutviklingens love, da vil det være en
solnedgang, som vil avbleke alle farver. Her vil bli koldt
indenfor vor synskreds. En kuldeperiode, en aandelig istid
vil da følge med den nye livs-videnskaps seierrike
fremtræn-gen. En «fimbul-vinter», hvorav vi nulevende allerede har
faat en forsmak.
Det kan nemlig ikke bestrides, at den nye livsvidenskap,
i sit andet stadium, gjennem Charles Darwins og Wallace’s
lære om de sterkes utvælgelse i kampen for tilværelsen,
ialfald for en længere tid gav fredstanken et voldsomt støt
og likefrem syntes at forkynde en militaristisk
livs-opfatning.
Et indtryk av den kolde luftstrøm, som fulgte med
fornyelsen av den gamle græske og romerske lære om kampen
for tilværelsen, — et tilstrækkelig levende indtryk av det
kolde gufs, som stod av denne lære vil man kanske faa
gjennem nogen faa prøver paa lærens anvendelse paa det
menneskelige samfundsliv. Jeg fremfører først et par av de
mest fremtrædende lærere i stats- og samfundsvidenskap.
«Næstekjærlighetens moral,» sier professor Hasse i
Leipzig, lærer ved et av Tysklands største universiteter, «den
er tilladelig mellem individer». Men hvor det gjælder
folkesamfund, hævder han «nødvendigheten av at egoismens
moral (uthævet av Hasse) maa træde istedenfor den mellem
individer tilladelige altruisme».1
En berømt østerriksk sociolog, den polskfødte Ludwig
Gum pio wicz, anser klasse-egoismen og stats-egoismen for
verdenshistoriens «blinde drivkraft». Baade krigen mellem
folkene og den sociale klassekamp inden hvert folk er ifølge
Gumplowicz simpelthen en «naturnødvendighet».2 De men-
1 Ernst Hasse: Die Zukunft des deutschen Volkstums, 1907, s. 65.
2 Ludwig Gumplowicz: Grundriss der Sociologie, 2. Auflage, 1905. Dette
verk, som først utkom i 1885, fik en meget anerkjendende omtale i fyrst Bismarcks
organ «Norddeutsche allgemeine Zeitung», i en række av ledende artikler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
