Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Chr. Collin.
efter ham den engelske filosof Hobbes, og mange andre.
Ogsaa Platon og Aristoteles hadde temmelig ensidig hat øie
for krigen i naturen.
Men det nittende aarhundredes intrængende studium av
dyrenes og planternes liv har mere og mere rettet
opmerk-somheten paa to lysere sider ved dyrelivet: for det første
leken1, som har spillet en stor rolle ved siden av arbeidet
og kampen, og dernæst forbundet i arbeide og kamp.
Allerede Darwin, som i sit første store hovedverk
(«Arternes oprindelse», 1859) ensidig hadde betonet kampen
mellem individer av samme art, rettet i sit andet store
hovedverk («Menneskets avstamning», 1871) blikket mot dyrenes og
menneskenes samfundsliv. Mens han nemlig i det
førstnævnte verk hadde hat bruk for ensidig at rette al sin
op-merksomhet paa kampen, for at kunne etablere sin teori
om «det naturlige utvalg», fik han i sit store verk om
«Menneskets avstamning» (fra dyrene) bruk for at se en anden
side av saken. Nu gjaldt det nemlig at bevise, at der ikke
er nogen kløft mellem dyreliv og menneskeliv, men en
kontinuerlig utvikling. Mennesket har samfundsliv, det vet vi
jo alle. Det har visse sociale dyder, fastsat og utformet i
love, seder og moralprincipper. Det gjaldt da for Darwin
at godtgjøre, at ogsaa dyrene har samfundsliv og sociale
dyder, — at ogsaa de ofte kjæmper i forbund; at ogsaa de
ofte samarbeider og hjælper hinanden.
Og intet kunde være lettere at paavise. Allerede da han
skrev sit verk om «Arternes oprindelse», kjendte Darwin
selvfølgelig mange dyrs sociale vaner. Men nu, da det gjaldt at
vise likheden mellem dyr og mennesker, var det som om
alle kjendsgjerninger av den art kom til at ligge midt i
synsfeltet. Til hans egne iagttagelser kom læsning av Brehm,
Galton og andre forfattere, side om side med de engelske
moral-filosofer. Den moralske følelse, sier Darwin (i
«Menneskets avstamning») er de ædleste av alle menneskelige
egenskaper. Den har med rette overherredømmet over alle
andre motiver. Men den moralske følelse findes ogsaa hos
dyrene. Mange arter dyr lever i samfund og yder hinanden
gjensidig hjælp. De advarer hinanden, naar der er fare paa
1 Se navnlig prof. Karl Groos: Die Spiele der Tiere (1896) og Die
Spiele der Menschen (1899).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
