Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nye livsvidenskap.
291
færde, stundom ved likefremme signaler. Mange fugler og
somme pattedyr utstiller skiltvakter. Pelikaner driver
fiskefangst i forbund. Hamadryas-aper, som velter stene
overende for at finde insekter, hjælper hverandre med at velte
en rigtig stor sten og deler byttet. Bison-okserne i
Nordamerika danner i farens stund en ring om kjør og kalver og
verger hele flokken. En flok bavianer, som vandret tvers
over en dalsænkning, blev — fortæller Brehm — anfaldt av
hunder. De gamle han-bavianer kom de angrepne til
undsætning og fordrev hundene. Og da en halvaarsgammel unge,
som var blit forsinket, skrek ynkelig om hjælp, steg en av
de største hanner, «en sand helt», som allerede hadde naadd
op paa høiden, ned igjen i dalen ganske alene og frelste den
lille ut av hundenes flok. En liten amerikansk ape, som var
blit glad i sin menneskelige vogter, frelste denne med
øiensynlig fare for sit eget liv fra en vældig bavians angrep.
Vistnok er dyrene stundom grusomme mot en saaret
kamerat, likesom enkelte menneskelige stammer dræper gamle
forældre. Men i det store og" hele er de dyr, som lever i
samfund, trofaste mot hverandre. To — tre indiske kraaker
slaar sig sammen om at mate en blind kamerat. Darwin
har selv set en hund slikke en syk kat, hvergang hunden
gik forbi kurven, hvor katten laa tilsengs. Foruten kjærlighet
og sympati eier ialfald slike dyr som hunder ogsaa
samvittighet, — deri er Darwin enig med Agassiz,
Som en solstraale, der falder gjennem en spræk, belyser
alle de ellers usynlige støvgran paa sin vei, saa de synes at
danse av fryd, saaledes kastet Darwins nye synspunkt —
likheten mellem mennesker og dyr — pludselig et sterkt lys
over et. mylder av før litet paaagtede kjendsgjerninger,
vedrørende forbund og gjensidig hjælp, — et likesaa sterkt lys,
som hans første hovedverk hadde kastet over den individuelle
kamp for tilværelsen. I «Arternes oprindelse» hadde han
fremhævet, at «kampen vil næsten altid være skarpest mellem
individer av samme art»1. Nu, i «Menneskets avstamning»,
fremhævet han, hvor ofte det hænder, at individer av samme
art hjælper hverandre i livskampen. Ja, hjælpsomheten gaar
stundom ut over artens grænser. En papegøie (fortæller Mr.
Buxton) tok sig av en frostbitt fugl av en anden art, rensket
1 Popular Edition (1902), s. 92.
20 — Samtiden 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
